TV der bevæger dig

Transportminister vover sig ud til Vejle Fjord

Skitse af togbroen

Torsdag besøger Transportminister, Magnus Heunicke, det område, der bliver berørt af den planlagte togbro over Vejle Fjord.

Den 9. maj inviterede folketingsmedlem Troels Lund Poulsen den dengang nyvalgte transportminister ud for at se det naturområde, der bliver berørt af planerne om en togbro.

- Men jeg hørte ikke noget. Derfor rykkede jeg for svar i august, igen uden reaktion, siger Troels Lund Poulsen, der er valgt i Juelsmindekredsen.

Nu er besøget så endelig faldet på plads, og det bliver sammen med de tre andre lokale folketingsmedlemmer Karen Klint (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Jens Ejner Christensen (V).

Det er ikke kun politikere, der kommer for at se på området. Inde på facebook-gruppen ?Nej til togbroen over Vejle Fjord?, har der været stor aktivitet omkring ministerbesøget, uden det dog er til at aflæse, hvor mange, der kommer.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden