Travlhed i Billund Lufthavn

Billund havde i juni måned 270.663 passagerer. Det er en stigning på 6,0 % i forhold til juni måned sidste år.

Billund lufthavn har rigtigt mange passagerer.
1.234.273 passagerer havde lufthavnen i første halvår af 2011.
Det er en stigning 9,6 % i forhold til første halvår af 2010.

Rutetrafikken er i perioden steget med 12,7 %, mens chartertrafikken er vokset med 4,0 %.

I juni måned benyttede 152.073 passagerer udenrigsruterne fra Billund Lufthavn.
Det er en fremgang på 9,6 %.

Fremgangen skyldes flere ting:
Lufthansas og Air France/KLMs føderuter til henholdsvis Frankfurt, Paris og Amsterdam viser markant vækst i juni måned.

Samtidig er Icelandair kommet rigtig godt i gang på deres nye rute mellem Billund og Island.

Og så har Ryanairs og Cimber Sterlings solskinsruter til Spanien, Italien og Tyrkiet mange passagerer.

Top 5 listen for udenrigsruterne i juni ser således ud:

1. London
2. Amsterdam
3. Frankfurt
4. Oslo
5. Paris

I juni måned var der også fremgang i chartertrafikken.
104.415 passagerer rejste med charterfly, hvilket er en vækst på 5,2 %.

Det er fortsat destinationer i Grækenland, Tyrkiet og Spanien, der dominerer chartertrafikken fra Billund.

Top 5 over charterdestinationerne i juni ser således ud:

1. Antalya
2. Palma de Mallorca
3. Kreta
4. Rhodos
5. Milas