TV der bevæger dig

Tre Esbjerg-tilhængere anholdt

Fra politiets Twitter-kampreferat.

Tre Esbjerg-tilhængere blev anholdt I forbindelse med søndagens kamp mod FC København. I alt blev fem personer sigtet. Politiet betegner det som en fredelig afvikling.

På Twitter kunne folk både følge kampen på stadion ? og politiets arbejde udenfor. Syd- og Sønderjyllands Politi tweetede allerede kl. 14, at ?toget med fans fra København ankommet i Esbjerg. Dialog politiet tager de sultne fans til et madtempel og en ølbrønd?.

Samtidig manglede to FCK-fans deres billet. Men politiet skaffede en printer, så de uheldige gæster kunne komme til kampen.

Ved 15-tiden meldte politiet, at tre busser med københavnske fans var ankommet. God stemning ? alt stille og roligt, slutter tweetet.

Afsnittet til udeholdets fans åbnede kl. 15.30. Et kvarter tidligere blev fansene ekskorteret mod stadion fra Skolegade. Det gav enkelte ?klumper i trafikken?, noterer vagtchefen.

På det tidspunkt var to EfB-fans blev frihedsberøvet på Torvet. Og Lidt senere lev en kvindelig Esbjerg-fan anholdt i midtbyen.

- Det var kun det sædvanlige småtteri, siger vagtchefen mandag morgen til TV SYD.

De tre anholdte sigtes alle efter Ordensbekendtgørelsen. Og det udløser sædvanligvis en bøde på 1500 kr?

Efter kampen, som EfB som bekendt tabte 0-1, blev retur-trafikken afviklet roligt.

- Tag hensyn til hinanden, når I skal hjem. Der kan være klumper i trafikken?, skrev vagtchefen på Twitter ved kampens slutning.

Og ved 20-tiden kunne vagtchefen konstatere:

- Så har forårsfreden igen sænket sig over Esbjerg. Tak for god ro og orden ? kom godt hjem til alle.

At det var Esbjerg-fans, som var de mest besværlige, overrasker ikke vagtchefen. FCK?erne havde jo ikke noget at være sure over?

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden