TV der bevæger dig

Tre træer væltede i nattens blæst

Natten til lørdag har været præget af kraftig regn og blæst. Sydøstjyllands Politi melder om tre væltede træer.

Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Kør forsigtigt i morgentimerne - der kan fortsat ligge grene og væltede træer på vejene efter nattens blæst. Arkivfoto.

1 af 2

Tidligt lørdag morgen er blæsten løjet af - men i nattetimerne har det mange steder både regnet kraftigt, og der har været god gang i vinden.

Regnen og blæsten har sat sit præg på de trafikale forhold med våde veje og væltede træer.

- Vi har haft folk ude med motorsaven tre gange i nat for at få fjernet væltede træer fra kørebanen, oplyser vagtchef Jørn Bystrup hos Sydøstjyllands Politi lørdag morgen til TV SYD.

Syd- og Sønderjyllands Politi melder også om rusk og regn - men her er der ingen anmeldelser om væltede træer.

- Kør forsigtigt i morgentimerne - der kan fortsat ligge grene og væltede træer på vejene efter nattens blæst, lyder politiets opfordring.

Læs også Regnen slukkede lyskryds og oversvømmer veje

Mens den værste blæst altså har lagt sig, så melder DMI om en lørdag med udsigt til store regnmændger. Således lyder DMIs melding for i forvejen hårdt prøvede Vejle på mere end 20 millimeter regn.

Vejle Kommune skriver på Facebook, at man ikke forventrer nye oversvømmelser i byen - men at man holder vågent øje med situationen.

Læs også Kommune vil forhindre nyt kaos efter skybrud