TV der bevæger dig

Tyggegummigigant i Vejle sælger nikotinselskab til svenskere

Fertin Pharma i Vejle producerer blandt andet nikotintyggegummi - nu med svenske ejere. Foto: Fertin.com

Svenske EQT har købt aktiemajoriteten i vejlensiske Fertin Pharma. Foto: Fertin.com

1 af 2

Familien bag det tidligere Dandy, familien Bagger-Sørensen, har solgt selskabet Fertin Pharma til den svenske kapitalfond EQT Mid Market.

Svenske EQT Mid Market har købt aktiemajoriteten, 70 procent, af Fertin Pharma. Vejlefirmaet er verdens største uafhængige producent af ”medicinsk tyggegummi”, herunder V6 og nikotintyggegummi.

Familien Bagger-Sørensen, der har skabt deres formue på produktion af tyggegummi, beholder 30 procent af Fertin Pharma.

Vi er glade for at have EQT som den nye ejer af majoriteten af Fertin. Vi mener, at de er et godt fit med Fertin.

Steen og Claus Bagger-Sørensen, Fertin Pharma

Det skriver EQT Mid Market i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at have EQT som den nye ejer af majoriteten af Fertin. Vi mener, at de er et godt fit med Fertin - både hvad angår kerneværdier, visioner og langsigtede ambitioner for firmaet, skriver Steen og Claus Bagger-Sørensen om salget.

Fertin Pharma omsatte i 2015 for 801 millioner kroner. Indtjeningen var på 64 millioner kroner. Selskabet er en del af Bagger-Sørensen Gruppen, der tidligere var kendt som Dandy.

Selskabet Gumlink i Vejle fortsætter med de oprindelige tyggegummiaktiviteter, der blandt andet indebærer salg af tyggegummi og råvarer til tyggegummi til andre selskaber.

Bagger-Sørensen Gruppen og EQT Mid Market ønsker ikke at oplyse salgsprisen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App