TV der bevæger dig

Tysk erhversliv kan ikke lide dansk flygtninge-politik

Foto: Claus Torp

Industri- og Handelskammeret i Flensborg mener, at den danske flygtningepolitik er en belastning for erhvervslivet i den dansk-tyske grænseregion.

Industri- og handelskammeret (IHK) siger til Flensborg Avis torsdag, at specielt planerne om indførelse af midlertidig grænsekontrol, kan betyde, at hele den grænseoverskridede tog- og bustrafik kan gå i stå.

IHK gør i følge den tyske avis opmærksom på, at en af de fundamentale forudsætninger for et fungerende økonomisk samarbejde er personers og vareres frie bevægelighed over grænsen.

- Med sin flygtningepolitik udsender den danske regering forkerte signaler. Regionens muligheder skal ikke ofres for skiftende politiske strømninger i Danmark, siger IHK's præsident Uwe Möser til Flensborg Avis.

-Hvis det danske folketing fredag vedtager en lov, som forpligter transportørerne til at lave grænsekontrol, skal man regne med en meget lavere mobilitet af grænsependlerne, samt et ringere udbud af grænseoverskridende transport, advarer præsidenten.

Desuden mener Uwe Möser at det først sakl afklares juridisk, hvorvidt det overhovedet er lovligt at overdrage person-kontrollen til private personer som chauffører og togkontrollører, mener IHK.

I følge Flensborg Avis håber IHK's præsident, at Folketinget vil tage de samfunds-økonomiske konsekvenser med i overvejelserne.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu