Tysk politimand på campingferie får slag af landsmand

En 32-årig tysk turist og politimand forsøgte natten til søndag at dæmpe to grupper stridende landsmænd på en campingplads ved Vejers Strand.

En 18-årig tysk turist kom natten til lørdag op at toppes med en gruppe jævnaldrende tyske landsmænd. Han mener, at en af dem har bestjålet ham.

For at dæmpe gemytterne forsøger en 32-årig landsmand og iøvrigt tysk politimand at mægle mellem dem.

Men det skulle han ikke have gjort - den 18-årige, som mener sig bestjålet, bliver så ophidset over indblandingen, at han tildeler den 32-årige flere slag i hovedet.

Søndag formiddag vurderer politiets jurister om den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør for vold.