TV der bevæger dig

Udenlandske fartsyndere får ingen bøde

Politiet på jagt efter fartsyndere, men de tyske slipper for bøde. Foto: hastighedskontrol

I de seneste fire år har politiet ikke sendt fartbøder til udlandet bortset fra Norden. Tyske fartsyndere skylder ukendt millionbeløb.

Sidste år drejede det sig om cirka 5500 bøder, der potentielt kunne indbringe statskassen 5,4 millioner kroner, oplyser dr.dk.

- I de sager her har man kun et billede og en bil. Det vil sige, at man ikke ved præcis, hvem der har kørt, og det skal man så finde ud af. Og der har vist sig store vanskeligheder med at få de udenlandske myndigheder til oplyse, hvem der har siddet i bilen, siger politiinspektør, Allan Nyring fra Rigspolitiet.

Sen i optrækket

Siden 2005 har EU ellers forsøgt at få landene til at anerkende hinandens bødestraffe og besluttet, at bøder over 70 euro skal inddrives. Det svarer til omtrent 520 kroner.

Rigspolitiet har først for nyligt opfordret politikredsene til at gøre noget ved bøderne.

Tyske fartsyndere slipper

Det er ikke godt nok af politikredsene og især ikke i af Syd- og Sønderjylland Politi, der jo grænser lige op til Tyskland, siger formand for folketingets retsudvalg, SF'eren Karina Lorentzen.

- Der er ingen tvivl om, at når man er i grænselandet, så vil der være en overgang af tyske biler. Og det resulterer formentlig i fartbøder til tyskere, der kører for stærkt i Danmark. Man burde kunne gøre det bedre og give dem bøder, siger hun.

Sag for minister

Karina Lorentzen vil nu tage sagen op med justitsministeren.

- Det er uhørt, når danskere skal stå til regnskab i de her kontroller, at vi så ikke, når vi nu har muligheden, stiller udlændinge til regnskab også. Det sender jo et meget uheldigt signal, hvis man i udlandet tror, at man kan komme og køre stærkt i Danmark uden nogen konsekvenser, siger formand for folketingets retsudvalg, SF'eren Karina Lorentzen, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.

Hvad synes du om, at politiet ikke opkræver færdselsbøder i udlandet?

Deltag i debatten på www.facebook.com/tvsyd

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden