TV der bevæger dig

Ufravigelige krav fra DF

Dansk Folkeparti tager ufravigelige krav med til regeringsforhandlingerne i dag lørdag. Foto: TV 2-regionernes Christiansborgredaktion

Pokerspillet om at danne en ny, borgerlig regering går i gang i dag lørdag - med sender Dansk Folkeparti et benhårdt signal til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Det skriver Politiken.

For at en regeringsdeltagelse overhovedet kan komme på tale, skal fire konkrete DF-krav være opfyldt. Det drejer sig om en stram EU-linje, genindførelse af grænsekontrollen, en strammere udlændingepolitik - og så velfærdskravet om en offentlig vækst på 0,8 procent. Først når alt det er opfyldt, kan en egentlig forhandling begynde, siger Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen.

- Det er ufravigeligt. Vi skal ikke ind i diskussioner, om det er 0,5 eller 0,6 procent. Kristian (Thulesen Dahl, red.) mener meget, meget firkantet, at det er der, vi starter. Og hvis ikke, så er vi glade for at være ude, siger Søren Espersen.

Spørgsmål: Så hvis ikke de fire ting er 1:1 opfyldt, så bliver der ikke nogen forhandling om en regeringsdeltagelse?

Svar: - Nej, det er rigtigt forstået.

Spørgsmål: Og hvis punkterne er opfyldt, er det så nok til en regeringsdeltagelse?

Svar: - Nej, så begynder vi at forhandle et regeringsgrundlag. Dette er første halvleg, og en forhandling om regeringsgrundlaget er så anden halvleg. Det er jo ikke sikkert, vi kan blive enige om det.

Venstres næstformand, Kristian Jensen ville i aftes ikke forholde sig til de skarpe krav kan se en V-DF-regering for sig.

Lars Løkke Rasmussens kattepine http://t.co/ssN7zaFQTq

— Kristeligt Dagblad (@kristeligt) June 20, 2015

Kristian Jensen inden DF-forhandlinger: Alle kommer til at bøje sig. #tv2valg #fv15 #dkpol http://t.co/oupJZQH2Gx

— TV 2 NEWS (@tv2newsdk) June 20, 2015

Engell: DF holder vælgerne i hånden med ufravigelige krav http://t.co/zHkOobYSD3 #dkfinans #dkbiz pic.twitter.com/Bcis0tQVqJ

— Finans (@Finansdk) June 20, 2015

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden