TV der bevæger dig

Ulykke koster østerssamler livet ved Ribe

En 65-årig mand mistede fredag livet, at han iført vaders væltede i Vadehavet og drev væk fra kammerat.

En 65-årig mand fra Vojens mistede fredag livet, da han var ude at samle østers i Vadehavet ved Ribe.

- Han er iført vaders, da han vælter omkuld og driver væk fra sin kammerat, som slår alarm, fortæller Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Forsvarets søredningstjeneste, Ribe Brandvæsen og Syd- og Sønderjyllands Politi deltog i den efterfølgende redningsaktion.

- Redningshelikopteren finder ham forholdsvis hurtigt og flyver ham direkte til Odense Universitetshospital, men han liv stod ikke til at redde, siger Ole Aamann.

Vagtchefen understreger, at det vigtigt, at man ikke går ud i vandet alene, når man er iført vaders, og at man holder sig tæt på dem, som man er sammen med.

For selv om vaders er praktiske, når man skal ud i vandet for at fiske eller samle østers, så kan de også være meget farlige.

- Vi ved ikke, om det har spillet en rolle ved denne ulykke, siger Ole Aamann.

- Men når man vælter med vaders på, risikerer man at få luftlommer i benene, og det betyder, at det er svært at holde hovedet oven vande, fortsætter han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden