TV der bevæger dig

Unge stjernefrø laver kortfilm

01:56

Videoen er lavet af Snoghøj Højskole.

Morten Arnfred i fuld gang med at instruere skuespillerne. Foto: Kim Gram, TV SYD

1 af 2

Morten Arnfred har instrueret serier som Forbrydelsen og Anna Pihl. Men de sidste otte uger har han instrueret håbefulde højskoleelever i Fredericia

I de sidste otte uger har Morten Arnfred lavet en kortfilm sammen med 9 elever fra skuespilholdet på Snoghøj Højskole i Fredericia.

- Det er enormt vigtigt for os garvede filmfolk, at vi sørger for, at der kommer en generation efter os. Det er en forpligtigelse at give staffetten videre, siger Morten Arnfred, instruktør, til TV SYD.

Morten Arnfred har taget eleverne seriøst, og derfor har de knoklet ekstra hårdt.

- Vi er blevet presset. Han har krævet meget af os, fordi vi allesammen var opsatte på, at vi skulle lave en god film. Han har presset os, men det er vi også kun blevet bedre af i sidste ende. Så det er jeg glad for, siger Jacob Damsgaard Ditlev, elev på Snoghøj Højskole.

Stykket handler om en flok efterskoleelever, der kommer tilbage til skolen fem år efter, hvor noget er helt galt - skolen er tom, og den er ved at blive lavet om til et kursuscenter.

I aften er der premiere på den 33 minutter lange kortfilm i Fredericia Biograf. Der er udsolgt, og filmen bliver ikke vist flere gange.

- Det bliver en rigtig verdenspremiere med rød løber og champagne, siger Morten Arnfred.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden