TV der bevæger dig

Værksted raseret af voldsom brand

00:34

Fra branden på Kronborgvej i Gesten i eftermiddag. (LLN Press)

1 af 2

Et værksted på Kronborgvej i Veerst blev raseret af en voldsom brand torsdag eftermiddag. Branden er muligvis startet af en vinkelsliber.

Branden udviklede meget voldsom røg. Via trafikradioen blev bilister opfordret til at køre andre veje end Kronborgvej.

Politiet formoder, at branden er startet af et stykke el-værktøj, muligvis en vinkelsliber. Men det er ikke helt fastlagt. Derfor er brandstedet ikke frigivet. Politiets teknikere vil fredag undersøge brandstedet.

Brandfolk fra både Vejen, Brørup og Beredskabsstyrelsen i Haderslev var i aktion under slukningen. Den sorte røg kunne ses flere kilometer væk, og ilden var brudt gennem taget, da brandfolkene fra Vejen var fremme som de første.

Bygningen, der er en kombineret garage og staldbygning, blev raseret.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden