TV der bevæger dig

Vardes unge-indsats i fokus børnetopmøde

Arkivfoto.

Vardes succes med en tidlig indsats for unge i vanskeligheder og deres familier skal inspirere kommunalpolitikere fra hele landet på  Kommunernes Landsforenings årlige Børnetopmøde

Det er lykkedes Varde Kommune i løbet af få år at nedbringe både antallet og udgifterne til anbringelser. I stedet bliver pengene brugt på forebyggende indsats samt skoler og dagtilbud.

Nøglen til denne udvikling er et stærkt fokus på forældrenes ansvar for deres børn og et forbedret samarbejde mellem forældrene, skole/dagtilbud og de sociale myndigheder i nærmiljøet.

En vej, der også fremhæves i KLs udspil ?Det gode børneliv, som fremlægges på Børnetopmødet, hvor udvalgsformand for Børn og Undervisning i Varde Kommune, Karl Haahr, holder oplæg om Vardes indsats på området.

Særligt i forhold til de unge, er det nødvendigt at sætte ekstra resurser ind på at fastholde forældrenes ansvar. Forældrenes engagement i og ansvar for de unges skolegang og uddannelse er ofte afgørende for en positiv udvikling for en ung, der er i vanskeligheder.
Varde Kommune arbejder konkret med fleksible støttemuligheder til forældre, forældrekurser, ungekonsulenter og forskellige behandlingstilbud til unge - samtidig med at skoler og dagtilbud styrkes og får støtte til at håndtere børn og unge, der tidligere blev anbragt uden for kommune

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu