TV der bevæger dig

Vejen Garden bedste tattoohold

Vejen Garden ved hjemkomsten i nat. (Foto: LLN Press)

Vejen Garden er det bedste tattoohold i Europa. Garden vendte i nat hjem fra Rasteder Musiktage, hvor 60 garder har konkurreret om at være det bedste showband.

Vejen Garden blev modtaget af Vejens borgmester og Gardens Støtteforening, da de vendte hjem til Realskolen i Vejen kort før midnat.

Garden fra Vejen fik to førstepladser - i march og stand-koncert. Som harmoniorkester kom Vejen ind på en fjerdeplads.

Jørgen Schmidt fik andenpladsen som tambourmajor, og Vejen Gardens dirigent fik ligeledes en 2. plads.

Ved konkurrencen i Rasteder slog Vejen Garden Berliner Fanfarenzug og de tidligere verdensmestre fra Leeuwarden, oplyser Peter Mikael Jensen, formand for Vejen Gardens Støtteforening.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden