TV der bevæger dig

Vejle Boldklub er reddet

Næsten i dommerens overtid lykkedes det at redde Vejle Boldklub

Vejle Boldklub er reddet på målstregen. Der er skaffet 18 mio. kr. i ny kapital, og hvis kreditorerne vil afgive noget af deres tilgodehavender er klubben reddet. Det meddelte klubben kl. 23.15.

Vejle Boldklub er i 11 time lykkes med at få tilsagn om en kapitaltilførsel på 18 mio. kroner. Pengene kommer fra ny gruppe af investorer, der ønsker at være anonyme om, at de erhverver A-aktier i selskabet.

Den hidtidige investorgruppen og bestyrelsen bag VB mener, at klubben skal fortsætte på det grundlag.

- En god dag for VB, hvor vi gik et vigtigt skridt fremad, men der er stadig mange ting, der skal falde på plads, før vi er i mål, udtaler formanden for Vejle Boldklub, Lars Skou.

Selvom VB har fået tilsagn om ny kapital, er der dog stadig store udfordringer forude.

En forudsætning er nemlig, at der gennemføres akkorder med kreditorer, samt at VB generhverver en væsentlig del af transferrettighederne til spillerne. Det skal falde på plads i løbet af de nærmeste dage.

Samtidig skal bestyrelsen tilpasses, så den afspejler de kommende A-aktionærer. Og endelig skal generalforsamlingen acceptere, at man godkender en A-aktieklasse, og dermed stemmeretten til de investorer, som kommer med friske penge.

- Vi håber i løbet af den resterende uge at få afklaret de enkelte omtalte forudsætninger, og derefter få tilført kapital og igen drive forretning på normale vilkår, hedder det i pressemeddelelsen.

Fra Facebook:

Fra Twitter:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden