TV der bevæger dig

Vejle Sygehus er landets bedste

00:49

Danmarks bedste hospital.

1 af 2

Vejle Sygehus er af Dagens Medicin blevet kåret som Danmark bedste mellemstore hospital. Det er 8. gang sygehuset vinder prisen.

Dagens Medicin kårer Danmarks bedste hospital indenfor de største hospitaler, mellemstore og de mindre hospitaler. Og det er i den mellemste kategori Vejle Sygehus vinder.

-Det vidner om en robusthed og en solid holdindsats. Det er det, der skal til, for at vi samlet set igen bliver kåret - og det er både sikkert og vist, at vi fortsat vil gøre os umage og udvikle os ind i den rolle, vi skal spille fremover som kræft- og specialistsygehus, siger adm. sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen i en pressemeddelelse.

Vejle Sygehus er vurderet på 32 behandlingsområder, hvor det i gennemsnit scorer 94,1 ud af 100 point. Sygehuset er blevet kåret som landets bedste indenfor følgende fem områder:

- Tarmkræftkirurgi

- Onkologisk behandling af brystkræft

- Myelomatose (knoglemarvskræft)

- Hoftealloplastik

- Voksendiabetes

Læs mere om Dagens Medicins kåring her

 

Store, mellemstore og små hospitaler:

Størrelsen på de danske hospitaler afgøres ud fra værdien af de
behandlinger, hospitalerne har udført i løbet af året.

De store hospitaler har behandlet for mere end 1,6 mia. kr.

De mellemstore hospitaler har behandlet for mellem 0,9-1,6 mia. kr.

De små hospitaler har behandler for under 900 mio. kr.

Vejle Sygehus har vundet prisen i kategorien mellemstore hospitaler.

 

00:40 Luk video

Hør i klippet herunder adm. direktør for Vejle Sygehus, Niels Nørgaard Pedersen, fortælle, hvordan den ottende sejr skal blive til den niende næste år (varighed: 40 sek):

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden