Danske Vognmænd: Vejpakken er stort skridt i den rigtige retning

Nye EU-regler for vejtransport i Europa kan skabe mere ensartede regler for transportbranchen. Det er et skridt i den rigtige retning, mener direktør i DTL-Danske Vognmænd.

Det er slut med at overnatte i lastbilens førerhus, og udenlandske chaufører skal have dansk løn, når de kører cabotagekørsel på danske veje. Sådan lyder to af reglerne i en nye vejpakke, som Ministerrådet er blevet enige om. Formålet er at regulere vejtransport inden for Europa.

- Vi er naturligvis meget glade og tilfredse med vejpakken. Det er rigtig godt, og et stort skridt i den rigtige retning mod ordnede forhold for europæisk transport.

Blandt fremskridtene peger DTL-direktøren blandt andet på, at konkurrencevilkårene vil blive mere lige, når de udenlandske chauffører skal køre efter dansk lønniveau, når de kører cabotage i Danmark.  

- I min optik er det en pakke, som vil kunne lukke de store huller, der lige nu er for at omgå reglerne. Vejpakken vil formentlig fjerne den skævvridning i konkurrencevilkårene, når løn ikke længere er et konkurrenceparameter, siger Erik Østergaard.

quote

I min optik er det en pakke, som vil kunne lukke de store huller, der lige nu er for at omgå reglerne.

Erik Østergaard, direktør, DTL-Danske Vognmænd

Forbud mod hvil i førerhus

De nye regler betyder, at chaufførerne skal tage tilbage til deres hjemland eller ansættelsesland hver fjerde uge - og ellers hver tredje uge, hvis vedkommende i perioden har afholdt to forkortede ugentlige hvil.

Reglerne vil desuden medføre et forbud mod overnatning i førerhuset, når chaufførerne skal holde deres ugentlige 45-timers hvil.

- Det er godt og vigtigt, at der er udsigt til fuldt forbud mod hvil i førerhuset under det ugentlige hvil, og at EU-domstolens beslutning ikke anfægtes

Reglerne træder i kraft i 2020

Nu skal Parlamentet komme med deres holdning, og herefter skal sagen tilbage til vedtagelse i Rådet. Det forventes, at reglerne kan træde i kraft den 30. juli 2020, men indtil videre er Erik Østergaard positiv overfor den nye vejpakke.

- Selvom det er for tidligt at lade champagnepropperne springe, så giver forhandlingerne absolut håb om, at vejpakken kan blive til noget fornuftigt.