TV der bevæger dig

Venstre i Fredericia støtter alligevel udskældt borgmester

Fredericias sygemeldte borgmester Thomas Banke (V) er velkommen tilbage på posten, hvis han ønsker det, siger formanden for Venstre i Fredericia.

Thomas Banke, som er sygemeldt efter sag om misbrug af kommunens kreditkort, får støtte fra partiafdeling.

Fredericias sygemeldte borgmester Thomas Banke (V) er velkommen tilbage på posten, hvis han ønsker det, siger formanden for Venstre i Fredericia, Jakob Landingkær.

Den opsigtvækkende opfordring til at fortsætte som borgmester kommer fra bestyrelsen for Venstre i Fredericia. De er dermed uenige med partiets egen byrådsgruppe, som ligesom resten af byrådet har krævet, at den 31-årige politiker går af.

- Vi har brugt perioden til at få en grundig orientering fra byrådsgruppen og borgmesteren, og på den baggrund har vi besluttet, at der ikke længere er belæg for at opretholde mistilliden, siger han til Ritzau.

Beslutningen blev truffet på søndagens bestyrelsesmøde i Venstre i Fredericia, men Jakob Landingkær ønsker ikke at uddybe beslutningen.

- Vi udtaler os ikke om konkrete sager. Vi har vurderet helheden og har besluttet at trække beslutningen tilbage, siger han.

Banke har lært af sine fejl, mener Venstre-bestyrelse

Den lokale V-bestyrelse har fuld tillid til, at Thomas Banke har lært at sine fejl, og at han ikke fremadrettet begår fejl igen.

Sagen rullede for alvor i december og kulminerede, da et samlet byråd udtrykte mistillid til kommunens førstemand, som har haft rod i bilag og brugt kommunens kreditkort til private indkøb, restaurantbesøg, taxiregninger og hotelophold.

Thomas Banke har sagt, at han angrer sine fejldispositioner meget og er ked af de fejl, han har begået. Samtidig har han opfordret kommunens forvaltning til at få undersøgt forholdene omkring hans bilag helt til bunds.

Den unge borgmester, som gik på sygeorlov i midten af december, har også sagt, at der ikke vil gå lang tid, før han beslutter sig for at blive eller gå.

Som lovgivningen er, kan byrådet ikke slippe af med en borgmester undtagen i grove tilfælde, hvor der er faldet dom ved en domstol. I sådanne tilfælde kan indenrigsministeren fjerne borgmesteren.

I en alder af 27 år blev Thomas Banke i 2009 efter en valgsejr over den siddende socialdemokratiske borgmester Uffe Steiner Jensen den første Venstre-borgmester i Fredericia i 96 år.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden