TV der bevæger dig

Vestjysk glæde på Esbjerg Havn

Jørgen Karlsen, 75 år og tidligere fisker - i dag i fuld gang med at lave kurve hos West Marine i Esbjerg Foto: Claes Adel, TV SYD

West Marine i Esbjerg har allerede mærket fremgang siden Nordsøaftalen blev underskrevet. Foto: Claes Adel, TV SYD

1 af 2

Hos West Marine på havnen i Esbjerg er der også optimisme at spore med udsigt til øget aktivitet, efter at Nordsøaftalen er blevet en realitet.

Der er udsigt til omkring 4000 nye arbejdspladser på havnen i Esbjerg efter regeringen og Mærks onsdag indgik en ny Nordsøaftale. Størstedelen af de nye arbejdspladser havner hos Mærsk og andre store firmaer. 

Men når olieregnen rammer Mærsk, så drypper det også på de mindre virksomheder. Derfor er der også vestjysk optimisme at spore i dag i produktionen på West Marine.

Det giver optimisme blandt alle folk og telefonerne de ringer til vores formænd og kontorer, og hører om der er folk de kan sende ud, for nu er der ved at komme gang i hjulene

Jørgen Karlsen, produktionsmedarbejder, West Marine, Esbjerg

- Det betyder sørme da meget, for det giver optimisme blandt alle folk og telefonerne de ringer til vores formænd og kontorer og hører om der er folk de kan sende ud, for nu er der ved at komme gang i hjulene , så det har enorm betydning, fortæller Jørgen Karlsen, der er tidligere fisker og i dag produktionsmedarbejder hos West Marine.

Jørgen Karlsen er gammel fisker, men trods sine 75 år har han de sidste ti år levet af at lave såkaldte baskets. Det vil sige kurve til at hejse personale op og ned fra skibe til boreplatforme.

Med genoprettelsen af Tyrafeltet, ser det ud til at han får travlt.

-  Så vil der også blive brug for baskets igen og som følge deraf, så begynder vi også at kunne mærke, hvordan og hvorledes at det stiger, siger Jørgen Karlsen.

Det er nemlig ikke kun de store virksomheder,  der får glæde af den nye aftale. En virksomhed som West Marine med bare 35 medarbejdere har også noget at glædes over.

- Vi er jo glade for at det kommer, og det kan kan ikke undgåes, at hvis man ellers er med i slipstrømmen, at det vil få betydning for os på længere sigt. Det er er ingen tvivl om, siger økonomidirektør Evan G. Nielsen

Ligesom langt de fleste virksomheder tilknyttet olieindustrien har West Marine også måtte afskedige medarbejdere under offshore-krisen. 

- Der er da ikke nogen tvivl om, at vi forhåbenltigt kan genansætte og nyansætte nogle af de medarbejdere vi har  opsagt, for der er ingen tvivl om, at når det regner på præsten så drypper det på degnen. Vi vil helt klart få noget ud af det også, det vil jo smitte af på hele byen, siger Evan G. Nielsen.

Ifølge dansk metal, der har mange medlemmer i olie-gasindustrien, er det især de mindre underleverandører, der har været mærket under krisen. 

- Den (Nordsøaftalen red.) har været undervejs længe, så det var da dejligt de endelig kunne få skrevet under, så vi kan få gang i beskæftigelsen herude, fortæller Dan Holmgaard Rasmussen, der er formand for Metal Vest.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu