TV der bevæger dig

Veterantog med egne skinner

02:44

Banen mellem Haderslev og Vogens tages ibrug igen.

Lokomotiven er lånt i Odense - indtil foreningens eget lokomotiv er køreklart.

1 af 3

I formiddag kørte veterantoget igen mellem Haderslev og Vojens - nu på egne skinner. Foreningen Haderslev-Vojens-Banen har i et år arbejdet på at køre på den 12 km lange strækning.

- Det bliver en festdag, siger foreningens formand, Carsten Ørnsholt, der sammen med resten af foreningen glæder sig over, at
Banedanmark i begyndelsen af denne måned sagde endeligt ja til igen at lade de gamle tog køre på den ellers nedlagte strækning.

Hentede minister

Damplokomotivet, som er lånt i Odense, blev fra morgenstunden sendt til Vojens for at hente transportminister Hans Chr. Schmidt. Han var kørt til statioen i en åben Ford T fra 1926. Herefter kørte han med veterantoget til Haderslev, hvor den officielle indvielse blev foretaget.

Det skete ved at lokomotivet kørte gennem en minestrimmel, som blev holdt over sporet.

117 medlemmer

Foreningen tæller 117 medlemmer. Den arbejder i øjeblikket på at få sit eget lokomotiv gjort køreklart, så der fra næste år kan være faste afgange hen over sommeren plus i efterårsferien og til jul.

Foreningen har lånt de 12 km skinner på ubestemt tid af Banedanmark - mod at de selv sørger for at vedligeholde strækningen.

Der har ikke været kørt på strækningen siden 2004.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden