TV der bevæger dig

Vi rider videre på bølgen

Sønderjyske sluttede sidste sæson stærkt på hjemmebane. Den trend fortsatte med en 1-0-sejr over Brøndby.

Sønderjyske-træner Lars Søndergaard var meget tilfreds med sit hold efter 1-0-sejren over Brøndby hjemme i Haderslev.

- Vi spillede en rigtig god kamp, hvor vi skabte mange målchancer. Eneste minus er, at vi kun scorede ét mål, siger Lars Søndergaard.

Sidste sæson havde Sønderjyske længe store problemer med at vinde på hjemmebane, men det ændrede sig, og regner man sidste sæson med, så har sønderjyderne nu pludselig vundet fem hjemmekampe på stribe.

- Ja, vi har forsøgt at køre videre på stimen fra sidste sæson, siger Lars Søndergaard med et stort smil.

Angriberen Kenneth Fabricius er efter et lejeophold tilbage hos Sønderjyske. Han mærker også, at optimismen bobler på holdet.

- Ja, jeg synes godt, at man kan mærke en optimisme og tro på egne evner i omklædningsrummet.

- Og hvorfor skulle vi ikke kunne opbygge et fort med en stærk hjemmebane her, siger Kenneth Fabricius.

Sæsonen er dog stadig lang. Det har træner Lars Søndergaard travlt med at påpege. Sidste sæson fik Sønderjyske en god sæsonstart, men gik lidt i stå.

- Vi startede sidste sæson som lyn og torden. I forhold til for et år siden, så virker vi dog lige nu ekstremt kompakte og solide, men ligaen er altså kun lige startet, siger Lars Søndergaard.

Med sejren hægter Sønderjyske sig på toppen af tabellen. Fredag skal sønderjyderne møde FC Midtjylland på udebane.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden