TV der bevæger dig

Viceborgmester: Jeg støtter Ryan Air

00:23

1 af 2

Vil demonstrere for Ryan Air - og have resten af byrådet med

Anden viceborgmester og løsgænger i Vejle byråd Holger Gorm Petersen melder sig nu i debatten omkring Ryan Air og en mulig blokade mod dem i Billund Lufthavn.

- Jeg støtter Ryan Air fuldt ud og hvis der kommer en blokade mod dem, så møder jeg op som den første i lufthavnen for at vise, jeg støtter Ryan Air, siger han til TV Syd.

Han giver ikke meget for kritikken af medarbejdernes arbejdsforhold.

- De får en god løn. Desuden er jeg mere bekymret for de ansatte i lufthavnen, der kan miste deres job på grund af det her. Det vil være en katastrofe, hvis Ryan Air trækker sig ud, siger Holger Gorm Petersen.

For fire uger siden besluttede et borgerligt flertal i byrådet, at kommunen fortsat må benytte Ryan Air til kommunale rejser.

- Jeg er stolt over at vi i Vejle Kommune fortsat bruger Ryan Air som flyselskab, siger Holger Gorm Petersen.

Han opfordrer derfor sine kolleger i byrådet til at møde op i lufthavnen for også at vise sympati for Ryan Air, hvis konflikten kommer.

- Der håber jeg, at de, der stemte for, Vejle fortsat må bruge Ryan Air også møder op og viser deres støtte, siger han til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden