Vil skærpe regler for kørsel på Mandø

Syd- og Sønderjyllands Politi overvejer skærpede regler for kørsel med turister på vadehavsøen Mandø. Det sker efter dødsulykken for en uge siden, hvor tre kvinder blev dræbt, at en traktor-vogn væltede.

Politiet har hjemmel til at forbyde kørsel med turister, men nøjes endnu med at henstille til, at der ikke køres med turister på Kaare Sand sydvest for Mandø, oplyser politiinspektør Svend Erik Larsen, Esbjerg, til TV SYD fredag.

Ulykken skete, at traktoren med en to-hjulet påhængsvogn kørte i et stort "ishul" ca. 200 meter fra land. Påhængsvognen med ca. 40 turister, væltede og tre ældre kvinder fra Give blev dræbt.

Firehjulede vogne

Politiet overvejer, om der skal stilles krav om, at turistkørsel fremover kun må ske med fire-hjulede påhængsvogne, som anses for at være mere stabile.

Krav om sikkerhedsseler?

Der kan også bliver tale om krav om brug af sikkerhedsseler, siger politiinspektøren til TV SYD.