Oversigt

Får aflives efter angreb fra rovdyr

En fåreavler fra Give måtte i fredags aflive 27 af sine dyr, 14 drægtige får og 13 lam. De var tidligt om morgenen blevet angrebet af det, der formodentlig var en ulv.

Fåreavler Rasmus Buhl fik fredag at vide, at hans får var urolige. Og det var der en grund til. Da han kom til marken i Bække, var 27 af fårene, så skambidte, at de måtte aflives.

Fire af dem var så hårdt medtaget, at de kunne aflives med det samme. Resten skulle fanges ind, så fåreavleren kunne se, hvor stor skaden var.

23 af dem havde bid i struben eller i køllen (låret, red.), og de blev aflivet.

- Lige da jeg stod derude i fredags, tænkte jeg, at nu gider jeg altså ikke mere. Men i dag så tænker jeg, at nu prøver vi med de nye hegn, og så må vi se, hvilken effekt de har, siger den hårdt ramte fåreavler.

Rasmus Buhl har søgt om støtte til at gøre sine flytbare hegn lidt højere, men får først svar til maj.