Lærere fik flere sygedage efter skolereformen

Med skolereformens gennemførelse i 2014 steg sygefraværet for lærerne i folkeskolen. Nu tre år senere er antallet af sygedage atter på vej ned.

Stigningen i sygefraværet kom i kølvandet på folkeskolereformen og lærernes arbejdstidsaftale. For mange lærere var det en decideret hadegave, da de i 2014 fik en pakke med ny folkeskolereform og ny arbejdstidsaftale, der ændrede grundlæggende på, at lærerne før reformen stort selv tilrettelagde deres forberedelse.

I Billund Kommune steg lærernes sygefravær drastisk. Det steg fra 10,5 sygedage om året i gennemsnit til 14,1 dag.

En ny rapport fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har undersøgt sygefraværet på de 5 skoler i Billund Kommune. Rapporten for skoleåret 2015/16 viser, at lærerne på alle skolerne følte sig stressede og under stort pres.

Det er især tre ting, der stressede lærerne: Inklusion af alle elever i klassen. Manglende forberedelsestid og for meget detailstyring fra kommunens side, er lærernes forklaring ifølge rapporten.

Se indslag øverst i artiklen.

Her kan du se udviklingen i lærernes sygefravær i din kommune (sygedage pr. år):