4. marts klokken 05.22 entrerede en meteor Jordens atmosfære med en fart på 21 kilometer i sekundet svarende til 65.000 kilometer i timen.
Modstanden i atmosfæren forvandlede den til en ildkugle, inden den brød op i mindre stykker - meteoritter.
Disse meteoritter er - hvis de har overlevet turen - faldet ned i et område omkring Grindsted og Sønder Omme.
De kan ikke kun lære os om universets historie - de kan også være mange penge værd. Faktisk kan et sjældent fund udløse en findeløn på op til 50.000 kroner per gram.
Men hvordan finder man meteoritterne, og hvad er meteoritter overhovedet?
Det har TV SYD spurgt to eksperter om.
Henning Haack, meteoritforsker ved Det nationale naturfagscenter i Sorø og Ole J. Knudsen, kommunikationsrådgiver ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Led i det rigtige område
Selvom det ser svært ud, så er der en mulighed for at finde dem, hvis mange leder. Men det afhænger fuldstændigt af, hvor de faldet ned.
I første omgang skal du lede i det rigtige område.
Når vi ved, at meteoritterne er faldet ned over Grindsted-området, skyldes det, at der er kameraer rundt omkring i Danmark, Tyskland og Norge, som er sat op til formålet.
Kameraerne fangede lysglimt fra den store meteorit, mens den var 40-50 kilometer over jorden.
31 kilometer over jorden bremsede meteoritten i løbet af fire sekunder ned fra 65.000 kilometer i timen til 1.000 kilometer i timen. Her brød den op i tre mindre meteoritter.
Hvis meteoritterne ramte jorden, skete det med en kraft svarende til, hvis de var kastet fra 10. etage.
Kameraerne er netop sat op for at fange billeder af meteoritter.
Ved at holde billederne fra Danmark, Norge og Tyskland sammen, kan man regne sig frem til, hvor meteoritterne kan være faldet ned.
Så her er, hvad du skal gøre, hvis du vil prøve at finde dem. Nederst har vi samlet svarene på de oplagte spørgsmål om meteoritterne fra 4. marts.
Sådan finder du meteoritterne - og det skal du gøre, hvis du finder dem
Start med at undersøge de steder, hvor det er let at lede. Det kan være steder som fodboldbaner, veje, parkeringspladser og golfbaner. Derhjemme kan du også kigge i indkørslen, på taget eller i tagrenden. Det er straks sværere at lede i buske og skove.
Hold øje med sten der ser anderledes ud.
En meteorit vil typisk være mørkebrun eller sort. Og så vil den være glat og glasagtig i overfladen. Den kan også have små pletter af rust, fordi den har fået fugt. Hvis den er slået i stykker, vil den typisk være grålig og lidt kornet indeni.
Du kan tage en almindelig køleskabsmagnet med på din jagt. Jernmeteoritterne, der er dobbelt så tunge som sten, vil være magnetiske.
Hvis du finder noget, der kunne være en meteorit, skal du undgå at røre den, fordi det vil "forurene" den. Så tag en hundelortepose med til at håndtere den i. Pak den ind og beskyt den.
Hvis du er heldig og ender med at finde en meteorit, så må du ikke selv beholde den, da det er danekræ. Til gengæld kan du få en findeløn. De kan indleveres på Økolariet i Vejle eller et af de naturhistoriske museer i Aarhus og København.
God fornøjelse!
Kilder: Henning Haack, meteoritforsker ved Det nationale naturfagscenter i Sorø og Ole J. Knudsen, kommunikationsrådgiver ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Meteoritter
1
Hvor stammer meteoritterne fra 4. marts fra?
Ifølge Henning Haack havde meteoritterne kurs mod Grindsted, og så kan man regne tilbage mod solsystemet. Udregningen af ildkuglesporet viser, at meteoritterne har været igennem asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Men det er teoretisk også sandsynligt, at der kan være stumper fra Merkur.
Ole J. Knudsen vurderer, at meteoritterne stammer fra bittesmå planeter, der blev tilovers for 4-5 milliarder år siden, hvor solsystemet blev dannet. De har kredset om solen og er så kommet i vejen for jorden nu.
2
Hvad er sandsynligheden for at finde dem?
Sandsynligheden for at finde meteoritterne er desværre ikke særligt store, siger Henning Haack. Men det er umagen værd, for det er jo vigtigt videnskabelig materiale, siger Ole J. Knudsen.
Mange af områderne omkring Grindsted er ikke søgbare, så hvis meteoritterne er landet der, vil det være fuldstændigt håbløst at finde dem. Det er søer, åløb og skove, siger Ole J. Knudsen.
3
Kan de ikke have gravet sig langt ned i jorden?
Ifølge Henning Haack kommer det an på, hvad meteoritterne rammer. Om det er blød jord, frossen jord eller en parkeringsplads.
Selvom de kommer flyvende med 21 kilometer i sekunder, når de rammer atmosfæren, så bremser de op, jo tættere på jorden de kommer.
Så svarer det til, at de bliver kastet fra 10. etage og flyver omkring 200 km/t. Så de kan både ligge i en tagrende, på en parkeringsplads eller have boret sig ned i jorden på en mark.
4
Hvad er meteoritter værd?
Ifølge Ole J. Knudsen er det meget forskelligt. Alt efter hvor sjældne meteoritterne er, så ligger priserne på alt mellem 5.000 og 50.000 kroner.
Henning Haack har som meteoritansvarlig for statens meteoritsamling været med til at vurdere, hvad et fund skulle udløse i findeløn. Her har han undersøgt markedsprisen på meteorit efter blandt andet sjældenhed og størrelse.
I 2016 slog en meteorit ned vest for København. Her blev der fundet cirka ni kilo meteoritmaterialet, og staten betalte godt to millioner kroner til de heldige findere.
Men én ting er den pris, du som finder kan få i findeløn. En anden ting er den værdi, meteoritten kan have for videnskabsfolk.
5
Hvor store er meteoritter?
Det kommer helt an på størrelsen, siger Ole J. Knudsen. De store overlever vi ikke. De små kan ikke engang lave et hul i jorden, men kan godt slå igennem et terrassetag af plastik.
De allermindste finder vi sjældent. Men der er en nordmand, der i øjeblikket prøver at finde mikrometeoritter ved at støvsuge tage på supermarkeder og andre steder, hvor man ikke lige sådan rydder op.
6
Hvordan kan man genkende en meteorit?
Jernmeteoritter er ifølge Henning Haack de letteste at kende. De er typisk dobbelt så tunge som almindelige sten, og så er de magnetiske.
Det er straks sværere med stenmeteoritterne, fordi de vejer det samme som almindelige sten. De har en sort skorpe eller brun skorpe, fordi de er brændt på deres vej gennem atmosfæren. Stenmeteoritter kan dog godt indeholde jern, så de kan også være magnetiske.
Ifølge Henning Haack er meteoritterne fra 4. marts sandsynligvis stenmeteoritter. Det tyder ildkuglen på, og det er også dem, der er flest af.
7
Hvor mange meteoritter slår ned?
Eksperter anslår ifølge American Meteor Society, at der hver dag falder mellem 10 og 50 meteoritter ned på jorden.
8
Hvorfor får vi at vide nu, at der er faldet meteoritter?
Mange meteoritter når at brænde op i atmosfæren, inden de rammer jorden. Men Institut for Fysisk og Astronomi på Aarhus Universitet har denne gang grund til at tro, at der er gode muligheder for at finde meteoritterne.
- Der har vi nogle tricks til ud fra observationer at afgøre, om der er sandsynlighed for, at der kan være landet meteoritter. Det er derfor, vi går ud med en meddelelse som den her. Der ligger noget bag, som publikum ikke får at vide. Nogle detaljer som gør, at vi kan se, der kan være noget, som har overlevet et fald. Så når noget brænder ud på himlen, sender vi ikke en besked ud, siger Ole J. Knudsen.
