- Der er ingen tvivl om, at det her system skal man have op og stå. Vi får en sommer, der bliver betydeligt mere rejsetung end de seneste år, og der bliver rekordtravlt i de største danske lufthavne, fortæller luftfartsanalytiker Jacob Pedersen til TV 2.
Både Billund og Kastrup Lufthavn har installeret den automatiske paskontrol eGates, hvor EU-borgere kan scanne deres pas fremfor at vise det til politiet ved indrejse. Maskinen skal gøre det betydeligt hurtigere for rejsende at komme gennem lufthavnen.
Men de står lige nu fuldstændig ubrugte. Kort fortalt er det udviklingen af den nye teknologi fra politiet, som trækker ud.
- Det med at nå frem til tiden og ikke stå i køer alt for mange steder i lufthavnen, det får et negativt blik på oplevelsen, fordi vi nu har et sted mere, hvor der kan opstå flaskehalse og lange køer. Det kan betyde, at nogle rejsende ikke når deres fly, siger Jacob Pedersen til TV 2.