Kommunalforsker: Tavshed hos embedsmænd er et stort problem
Mange forlod jobbet i Fredericia Kommune, men ingen af de tidligere chefer tør stå offentligt frem. Det er et problem for demokratiet, siger ekspert.
Der var dårligt arbejdsmiljø og ekstrem topstyring, da Jacob Bjerregaard var borgmester i Fredericia Kommune. Det er forklaringen på, at usædvanligt mange forlod kommunen på kort tid.
Sådan siger 16 fratrådte chefer og direktører til TV SYD, men ingen af dem vil stå frem offentligt. Alle 16 vil gerne tale til baggrund, men de betinger sig, at de kan være anonyme.
”Jeg er bange for, at det kan skade min karriere, hvis jeg træder frem. Nu sidder jeg i et godt job i en anden kommune, der skal kunne stole på, at jeg altid er loyal. Jeg kender en embedsmand, som afslørede en skandale i en anden kommune, og han har ikke fået et nyt job på samme niveau. Han blev sortlistet af rekrutteringsbureauerne”, fortæller en af de tidligere Fredericia-chefer til TV SYD.
Tavshedskultur er blevet værre
Embedsmændenes tavshed er symptom på et stort problem i det danske samfund. Det mener Roger Buch, som forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”En embedsmand skal være loyal overfor kommunen og borgerne. Hvis en borgmester begår fejl, så skal det frem. Men der er en tavshedskultur i den offentlige sektor, og det er blevet værre. Man opdrager medarbejderne til at være tavse, men det er imod kernen i demokratiet. Tavshedspligten handler om, at man ikke deler private oplysninger om borgerne. Der er 100 procent ytringsfrihed, hvis man vil tale om dårligt arbejdsmiljø, og hvis ingen åbner munden, så bliver det ved”, siger Roger Buch til TV SYD.
Tendens i tiden
Han mener, udviklingen går i en forkert retning.
”Eksemplerne fra Fredericia afspejler en tendens i tiden. Tavshedskulturen er antidemokratisk, og den breder sig. Kommunikationsafdelinger arbejder målrettet på at tegne glansbilleder af kommunerne, og embedsmændene går nogle gange for langt for at gøre borgmestrene glade. Men hvis man ikke tør stille kritiske spørgsmål og tale om problemerne, så bliver de ikke løst. Så får man ikke taget de bedste beslutninger”, siger Roger Buch.
Øget kamp om topjob
Forskeren har et bud på, hvorfor ”tavshedskulturen” breder sig.
”Det lader til, at det er værre efter kommunalreformen. Før var der 275 kommunaldirektører, nu er der kun 98. Der er større konkurrence om topjobs, så folk bliver mere forsigtige, og de er bange for at skade deres karrieremuligheder. Når der er så få kommuner, så er det kommunale jobmarked også til at overskue. Kommunaldirektørerne kender hinanden, og det gør de andre direktører også. Så rygterne spredes hurtigt, hvis nogen er raget uklar med en borgmester”, siger Roger Buch.
Ind med modermælken
Det er ikke kun hensynet til karriere, der får embedsmændene til at tage mundkurv på. Tavshedsløftet er nærmest helligt for embedsmændene, så selv som pensionister er de tavse. Det ligger dybt i dem, forklarer en af eks-cheferne til TV SYD:
”Det ligger i en embedsmands DNA, at man aldrig bryder tavsheden. Hvis tingene kører skævt, og man ikke kan ændre det, så finder man hurtigt andre græsgange. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg har også en retfærdighedsfølelse. Men mange problemer kommer jo kun frem, fordi pressen begynder at rode i noget”.
