130 elever dropper deres smartphone i to uger
Det er en vigtig del af dannelsen, at efterskoleeleverne oplever, hvordan det føles at være uden smartphone.
De næste to uger må notifikationerne på 130 efterskoleelevers mobiler ligge og vente.
Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole har sammen med en virksomhed sat gang i et forsøg, hvor eleverne skifter deres smartphones ud med en såkaldt "dumb phone" - den slags der kun kan sms'e og ringe.
Det vil - hvis man kigger på de seneste tal - frigive godt fem timer, som unge mellem 15 og 24 år i gennemsnit bruger på deres smartphone hver dag.
Vi tror, at det med at være "onlife" i stedet for "online" gør meget ved fællesskabet på en efterskole
Nikolaj Primdal, forstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole
Forsøget skal helt uvidenskabeligt undersøge, om eleverne bliver mere sociale og morgenfriske, fordi de ikke hele tiden har et stort vindue til hele verden.
- Det sluger meget af deres opmærksomhed og trækker dem i en individuel retning. Vi tror, at det med at være "onlife" i stedet for "online" gør meget ved fællesskabet på en efterskole, siger forstander Nikolaj Primdal.
130 af 150 elever har frivilligt sagt ja til at deltage i forsøget, der startede mandag med en ceremoni, hvor eleverne forseglede deres smartphones i konvolutter.
Blandt dem er eleven Julie Juul Bilde.
- Jeg tror, det bliver grænseoverskridende, men det bliver også spændende, for vi skal prøve ikke at have vores mobiler, nu hvor vi er så afhængige af dem, siger hun.
I forvejen er den første uge på efterskolen også mobilfri, så det med at leve uden smartphone er ikke helt fremmed for dem.
- Man snakkede mere sammen, og der var ikke nogen, der hele tiden tog en telefon op af lommen. Der var mere fællesskab, så jeg regner med, at det er det samme i det her eksperiment, siger Julie Juul Bilde.
Gustav Vogt Houmøller er med, fordi han gerne vil bruge sin mobil mindre. Han bruger den op til syv timer om dagen, viser statistikken på mobilen.
- Jeg bruger den en del og måske også lidt for meget. Hvis man har en skærmtid på seks til syv timer, så er det måske lidt for meget, tænker jeg, siger han.
Julie og Gustav er digitalt indfødte - vokset op i en gennem-digitaliseret tid.
Derfor er det også vigtigt for forstanderen med eksperimentet.
- Hvis vi skal lære dem at leve med deres mobiltelefon, er vi også nødt til at give dem noget viden og nogle alternativer til det, de ser i dag. Ellers vælger de bare de vaner, de har. Jeg tror ikke, at de ved, hvad de kan ønske sig. Og det er i bund og grund det, det hele handler om, siger Nikolaj Primdal.
Morgentrætte elever
På efterskolen oplever man, at eleverne tit er opslugt af skærmens lys som dådyr fanget og lammet af en lyskegle på en mørk vej uden at registrere noget omkring sig.
- Vi oplever, at når vi har sagt godnat lidt i klokken 23, så må vi af og til lige ind på et værelse, fordi der er blåt lys, og så ligger de med deres mobil. Det bekymrer os, for så får de jo ikke søvn nok.
De er opvokset i en digital tidsalder og har aldrig prøvet andet. Men det skal de prøve nu.
- Eleverne skal have en erfaring, så vi efterfølgende kan diskutere, hvordan vi tilgodeser fællesskabet og nattesøvn, men at vi også tilgodeser de sociale medier. Det er nemmere for dem, når de har nogle erfaringer, der er anderledes end dem, de har nu.
- Er det virkelig op til en efterskole at blande sig i elevernes mobilbrug?
- Ja, det synes jeg. Noget af det, vi skal stå på mål for, er også et dannelsesprojekt. Vi skal uddanne borgere til det samfund, de skal ud i. Hvis vi kan give dem en større forståelse for, hvordan man bruger sin telefon, og hvordan man kan undvære den, så gør vi noget godt for eleverne, siger forstanderen.
Jeg ved ikke engang, hvordan man låser den op
Julie Juul Bilde, efterskoleelev, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole
Antikke klaptelefoner
Eleverne har fået deres primitive klaptelefoner, og når man er født samme år som den første iPhone blev lanceret, så virker klaptelefonerne antikke.
- Det føles helt mærkeligt at holde den. Jeg ved ikke engang, hvordan man låser den op, siger Julie Juul Bilde.
- Jeg føler ikke, jeg har brug for den. Det er ligesom at leve uden en telefon, siger Gustav Vogt Houmøller.
Det er ikke en god idé med løftede pegefingre om, at skærmtid er dårligt
Søren Schultz Hansen, forfatter og selvstændig forsker
Hjælp til at være offline
Når 130 af 150 elever deltager frivilligt, så overrasker det ikke Søren Schultz Hansen, ekstern lektor i kommunikation, forfatter til bøger om digitalisering og selvstændig forsker i unge og digitalisering.
- Det siger mig, at de unge faktisk gerne vil have hjælp til at være offline en gang imellem, hvor der er tid til gammeldags nærvær. Det behov har jeg mødt i samtlige 15 år, jeg har arbejdet med unge og digitalisering.
Han mener, det er vigtigt, at eksperimentet er frivilligt.
- Det er ikke en god idé med løftede pegefingre om, at skærmtid er dårligt. Så respekterer man ikke, hvad de unge gerne vil have. Skærmtid er selvfølgelig en vigtig del af deres liv.
Tilbage til det gamle?
I de to uger, eksperimentet står på, optager Julie og Gustav en videodagbog til TV SYD, som følger op på eksperimentet, når de to uger er gået.
- Men helt ærligt: Tror I ikke, at I vender tilbage til jeres gamle vaner?
- Jo, det tror jeg, men måske ryger skærmtiden lidt ned, siger Gustav Vogt Houmøller.
- Man tænker måske mere over det de første par dage, og så går man tilbage i de gamle vaner, siger Julie Juul Jensen.
Forsøget slutter torsdag 28. september, hvorefter elever og lærere skal evaluere.
