Allan er en modig mand og bryder tabu

Cecilie Gemmer kigger på Allan, som er en af de 16 mænd, der med fotos, tekst og lyd fortæller sin historie. (Foto: Finn Grahndin)
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De seks mandecentre i Danmark må hjælpe stadig flere mænd. Nu er fotoudstilling med 16 af disse mænd og deres historier åbnet i Esbjerg i dag tirsdag.

Allan Eggert åbner døren til et værelse. 

- Her boede jeg i seks måneder, siger han og sukker højlydt.

Det var en svær tid. Hustruen gennem 12 år ville skilles og bad ham gå. Hans navn stod ikke på lejekontrakten. 

Kort sagt: De reddede mit liv

Allan Eggert om Mandecentret i Esbjerg

Allan Eggert boede på et af Mandecentrets 14 værelser i Esbjerg i over et halvt år, inden han igen kom på fode. (Foto: Finn Grahndin)

Psykisk vold 

En campingvogn blev hans midlertidige bolig. Kun 14 dage efter blev han fyret fra sit arbejde. Og det blev pludselig svært at komme til at se sin nu 11-årige datter.    

- Jeg var boligløs, familieløs og arbejdsløs, siger Allan Eggert. 

Dertil oplevede han, at han blev udsat for psykisk vold af eks-konen, men han vil ikke fortælle hvordan. Han ønsker ikke at starte en krig fuld af gensidige anklager.   

Fotografen bag udstillingen boede sammen med mændene på Mandecentret og kom på den måde tæt på dem. (Foto: Andreas Haubjerg)

De reddede mit liv

Allan Eggert ramte bunden og havde egentlig givet op. Men netop datteren fik ham til at søge hjælp hos Mandecentret i Esbjerg. Her boede han i over et halvt år og kom på fode igen.

-  Kort sagt: De reddede mit liv, siger den 56-årige lagermedarbejder Allan Eggert. 

I dag har han det godt. Bor i lejlighed, har styr på ordningen med at se sin datter og har fået arbejde. 

Andreas Haubjergs fotos viser den sårbarhed, som mændene selv oplever i krisetiden. (Foto: Andreas Haubjerg)

En rigtig mand

Nu kommer 16 mænd, der bor eller har boet på et af landets mandecentre, på en udendørs fotoudstilling. Den kan ses ved Hovedbiblioteket i Esbjerg. Udstillingen kaldes "En rigtig mand".  

Udstillingen sætter fokus på sårbarhed og hvordan den almindelige opfattelse af, hvad ’en rigtig mand’ er, ikke altid stemmer overens med virkeligheden. 

Man kan ved siden af fotoet få en kort sammendrag af den portrætteredes historie og via en QR-kode kan man få hans historie om at være i krise, blive mødt med vold af forskellig art - og forsøget på at finde sine ben igen.  

Billede, tekst og lyd giver tilsammen et godt indblik i en verden, der ellers stadig er ret tabuiseret. (Foto: Finn Grahndin)

Alle mænd kan blive ramt af en krise

Mandecentret har siden 2006 tilbudt personlig sparring og praktisk rådgivning til kriseramte mænd, som står i en svær situation efter et samlivsophør eller skilsmisse, eller som har været udsat for vold i nære relationer.


Mandecentret oplever ofte, at det er manden, der forlader hjemmet i troen på, at familien er sikret, hvis han finder et andet sted at bo. Men det gavner sjældent mandens livssituation, og til sidst har udfordringerne vokset sig så store, at det går ud over jobbet og livsglæden.


Mænd henvender sig ofte til Mandecentret, når deres livssituation er nået til et punkt, hvor de ikke længere er i stand til selv at håndtere omfanget af udfordringerne.


Det er den ’helt almindelige mand’, der mister selvværdet, dømme - og handlekraften, fordi hans fundament er i ruiner og hans familie i opløsning.


Kilde: Mandecentret

Fotograf zoomede ind

Den prisbelønnede dokumentarfotograf Andreas Haubjerg har fulgt mændene i flere måneder og fotograferet dem, mens de boede på Mandecentret.

Allan Eggert er blot et eksempel ud af 1.900, der sidste år søgte hjælp i en af de seks mandecentre i landet. Især to emner banker på: Boligsituationen er den ene. Den anden er børnene. Ofte er det et spørgsmål om overhovedet at kunne komme til at se dem. Men også vold - især psykisk vold - er et emne. 

Sådan ser han selv ud, Andreas Haubjerg. Opgaven udfordrede hans egne fordomme om det at være mand. (Foto: Finn Grahndin)

Falsk bankmand snød sig til hævekort - har du set ham?

Personen har bedraget en række ældre mennesker i Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Udgivet

Politiet leder efter en mand, der er mistænkt for at narre hævekort fra en række borgere i det østlige Esbjerg.

Politiet offentliggør nu billeder af den person, der er mistænkt for tre bedragerier i det østlige Esbjerg. Billederne bliver offentliggjort i håbet om, at nogle kan genkende vedkommende.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bedrager Esbjerg Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

I alle tre sager er ældre mennesker onsdag og torsdag i denne uge kontaktet på deres fastnettelefon af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank.

Lige efter samtalerne kom en person til deres adresser under påskud af, at deres dankort enten var udløbet, eller at deres dankort havde været anvendt til kriminalitet, og at de derfor skulle udlevere kontanter, kreditkort og tilhørende pinkode.

Bedrager

- Vi har overvågningsbilleder af en mistænkt både fra hans ankomst til en af adresserne og fra hævning på de forurettedes kreditkort. Jeg håber, at nogen kan genkende den mistænkte person og kontakter politiet, så vi kan få stoppet gerningsmanden, udtaler politikommissær Morten Alslev i pressemeddelelsen.

Hvis man har oplysninger i sagen eller genkender personen, så skal man ringe til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Frikendt for drabsforsøg har krav på millionerstatning

Forsvarer Michael Juul Eriksen har repræsenteret én af de frikendte mænd. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
A
Udgivet

Et drabsforsøg i 2022 førte ikke til en dom. Nu kan de frikendte mænd søge erstatning.

Det fortæller forsvarer Michael Juul Eriksen, som repræsenterede den ene af tre mænd, som fredag forlod Retten i Sønderborg som en fri mand efter varetægtsfængsling siden den 30. oktober 2022. Altså to år minus fem dage.

De tre mænd var tiltalt for at medvirke i et drabsforsøg på en dengang 21-årig mand. Han blev ramt men overlevede.

Det var foran dette spisested i Sønderborg, at skuddene faldt den 30. oktober 2022, hvor en mand blev ramt. Foto: TV SYD

- Vi søger erstatning, når vi har ventet 14 dage. Jeg mener, at der er gode muligheder for at få erstatning, siger Michael Juul Eriksen.

De 14 dage er anklagemyndighedens betænkningstid for at kunne anke rettens afgørelse.

Den frikendte mand kan se frem til en større sum penge skattefrit. Det vurderer Michael Juul Eriksen.

- Erstatningen for min klient mener jeg skal være 1,1 til 1,2 millioner kroner. Det er nemlig dobbelttakst, når tiltalen lød på drabsforsøg. Min klient har ligeledes udtalt sig fra begyndelsen af, så den burde han få, siger han.

Flere skudhuller i vinduet ses tydeligt. Foto: TV SYD

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at få tildelt erstatning. Cirka mellem seks måneder og halvandet år.

Ifølge retsplejeloven var taksterne i 2022 for en person, der har siddet uberettiget varetægtsfængslet, som udgangspunkt 7200 kroner for det første døgn og derefter 900 kroner for hvert påbegyndt døgn.

De andre frikendte i sagen har siddet varetægtsfængslet i kortere tid.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.