På en bar og forblæst mark tæt ved Esbjerg Havn skyder ”Danmarks største PtX-anlæg” snart i vejret.
Energiselskabet A2X vil bygge et anlæg, som kan omdanne grøn strøm fra blandt andet vindmøller og solcelleanlæg til flydende grønt CO2-neutralt brændstof til DFDS’s skibe fra 2025.
En milliard kroner kommer anlægget til at koste, og det skal producere 200.000 ton grøn metanol til skibsfarten om året.
Meddelelsen fra A2X kommer mindre end en uge efter, at energiselskaberne Andel og Nature Energy meddelte, at de investerer 100 millioner kroner i et Power-to-X-anlæg i Glansager på Als.
Samtidig har krigen i Ukraine forstærket følelsen af, at vi skal væk fra de fossile brændsler, og der er brint den bedste kilde, og det er derfor, vi er ser så mange virksomheder, der vil investere i det
- Og det er vigtigere end nogensinde. Vi skal nemlig til at frigøre os fra fossil naturgas og import af energi fra Rusland, lyder begrundelsen fra Andel og Nature Energy.
Klima og hårde kontanter
Krigen i Ukraine har sendt omstilling til vedvarende energi helt op i toppen af energibranchens to-do-liste.
Manglen på russisk gas er dog langt fra den eneste grund til, at Power-to-X-anlæg snart skyder i vejret rundt omkring os.
Klimaforandringerne satte udviklingen i gang. Men udsigten til at kunne tjene gode penge på at lave vind- og solenergi om til grønne brændstoffer, der kan erstatte fossilt olie og gas, er ikke blevet mindre af, at Europa nu fattes gas fra Rusland.
De høje energipriser gør nemlig den dyre elektrolyseproces, som omdanner strøm til brint, til en bedre forretning.
Sådan fungerer Power-to-X
Power-to-X – forkortet PtX – er et begreb, der med jævne mellemrum dukker op, når der tales grøn omstilling.
Teknologien bag er baseret på elektrolyse – en gammelkendt teknologi som laver brint ved hjælp af vand og strøm.
Man sender strøm direkte fra solceller eller roterende vindmøller gennem et elektrolysekar fyldt med vand (H2O).
Processen skiller ilt (O) fra brint (H), som er en gasart, der kan lagres.
På den måde kan man lagre den grønne strøm, som vi ikke kan lagre i dag. I dag er man nødt til at sætte vindmøller i stå, hvis energinettet er fyldt op af grøn strøm.
Hvis man tilsætter kulstof (CO2) til brint, bliver det til flydende brændstoffer, som kan bruges i industrien, til skibe og tung lastbiltransport samt som flybrændstof.
CO2 kan man for eksempel hente fra forbrændingsanlæg og biogasanlæg.
Projekter pibler op overalt
Projektet på Als er blot ét blandt i alt 40 projekter i hele landet ifølge brintbranchen, som er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark.
11 af de 40 projekter ligger i Syd- og Sønderjylland – og hertil kommer A2X-projektet i Esbjerg, som endnu ikke er kommet på brintbranchens liste.
Syd-og Sønderjylland er den landsdel, hvor energiselskaberne planlægger at skulle producere mest brint. Det skyldes blandt andet den lette adgang til blandt andet havvind.
- Branchen har været i rivende udvikling siden EU-kommissionen meldte sin brintstrategi ud i 2020, fortæller Eleonore Fenne, presse- og kommunikationschef i brintbranchen.
- Vedvarende energi er blevet billigere, og derfor er det blevet billigere at producere grøn brint, og samtidig har krigen i Ukraine forstærket følelsen af, at vi skal væk fra de fossile brændsler, og der er brint den bedste kilde, og det er derfor, vi ser så mange virksomheder, der vil investere i det, siger Eleonore Fenne.
Her ligger de planlagte syd- og sønderjyske Power-to-X-anlæg
Biogas Holsted
European Energy v. Kassø
Glansager, Sønderborg
European Energy, Sønderborg
Biogas CCU, Sønderborg
H2 Energy Europe, Esbjerg
European Energy v. Måde
HØST, Esbjerg
GreenGuard + Esbjerg Havn
A2X, Esbjerg
HySynergi, Fredericia
Linde – Aabenraa Havn
Kilde: Brintbranchen og TV SYD
Kommer til at bruge halvdelen af dansk strøm
Hos Energinet i Fredericia arbejder man lige nu på højtryk for at få infrastrukturen klar til den grønne omstilling – og til de mange planlagte PtX-anlæg.
- Hvis de anlæg, der er meldt ud fra aktørerne nu, faktisk kommer i drift, så bliver de suverænt de største elforbrugere i Danmark. Så kan vi om 15-20 år stå i den situation, at halvdelen af al den strøm, der bruges herhjemme, bruges til at producere brint med, forklarer Stine Grenaa, vicedirektør i Energinet.
Det skyldes at PtX-anlæggene bruger store mængder af strøm til den elektrolyseproces, som omdanner for eksempel sol og vind til brint.
Et marked på 10 millioner ton grøn brint venter
Lige nu er Danmark ikke i nærheden af at kunne producere så store mængder grøn strøm. Men det kommer fremtidens vindmølleparker og energiøer til at ændre på.
Målet er, at der skal produceres 40 gigawatt brint indenfor EU’s grænser. Det svarer til 10 millioner ton brint, og det er virkelig meget
Ifølge Eleonore Fenne, presse- og kommunikationschef i brintbranchen, er der et stort eksportpotentiale i danskproduceret brint.
- Målet er at nå op på en elektrolysekapacitet på 40 gigawatt inden for EU’s grænser. Det svarer til 10 millioner ton brint, og det er virkelig meget. Så der er stor efterspørgsel i Europa.
Tyskland er ifølge brintbranchen et af de markeder, der har hårdt brug for brint til industrielle processer. For eksempel til produktion af cement og stål, som bruger kæmpestore mængder af brint. I dag er det typisk sort brint, de bruger i Tyskland, og her er der et dansk eksportpotentiale for grøn brint produceret med for eksempel vindmøllestrøm.
Lige nu laver vi forstudier på den brintinfrastruktur, vi skal have bygget op i Jylland i form af både brintlager og et rørsystem til underjordisk transport af brint
En løsning der tager år
Hos Energinet arbejder man lige nu sammen med den tyske transmissionssystemoperatør, som det danske brintnet skal kobles op på, når dansk produceret brint skal sendes til det tyske marked.
- Vi er i fuld gang med infrastrukturudviklingen her i landet. Lige nu laver vi forstudier på den brintinfrastruktur, vi skal have bygget op i Jylland i form af både brintlager og et rørsystem til underjordisk transport af brint, fortæller vicedirektør i Energinet, Stine Grenaa.
Men vi skal helt frem til 2028-2030, før grøn brint for alvor kan forventes at erstatte både industri og transportsektorens forbrug af fossile brændsler i større skala.
