Efterskoleelever deltog i vildt eksperiment, og det kan ændre deres hverdag

130 elever på Bramming Sports- og idrætsefterskole har lagt deres smartphones i forseglede konvolutter som led i et eksperiment for at se, hvordan fraværet af en smartphone påvirker dem. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eksperimentet skulle gøre eleverne på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole bevidste om deres mobilbrug.

Det er nok de fleste unges værste frygt. 

At være uden deres smartphone i to uger.

Ikke desto mindre var det virkeligheden for 130 elever på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, der deltog i et frivilligt eksperiment i september.

Forsøget skulle helt uvidenskabeligt gøre eleverne opmærksomme på deres mobilbrug, der ifølge forstanderen tit sker på bekostning af det fysiske fællesskab.

Vi tror, at det med at være "onlife" i stedet for "online" gør meget ved fællesskabet på en efterskole

Nikolaj Primdal, forstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Det to uger lange eksperiment er færdigt, og det viste blandt andet, at eleverne fik talt mere sammen og sov bedre.

Nu skal erfaringerne munde ud i konkrete retningslinjer for mobilbrug på efterskolen - og de retningslinjer skal eleverne selv være med til at definere.

Ved en ceremoni skulle de forsegle deres smartphone i en konvolut, og i stedet fik de udleveret en såkaldt "dumb phone" - den slags, der kun kan sms'e og ringe.

Mandag afholdt efterskolen sammen med virksomheden Dumbphone en ceremoni, hvor mobilerne blev forseglet i en konvolut. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Kun 30 ud af 130 elever stod distancen i de to uger - resten gav efter for mobilabstinenserne og måtte hente deres smartphone på kontoret før tid.

- Jeg havde håbet, at der var flere elever, der gennemførte. Men hvis vi kigger på, at vi skulle samle viden og have grundlag for debat om regler for mobiltelefoner, så har vi fået det hele, siger forstander, Nikolaj Primdal.

Mandag afholdt efterskolen sammen med virksomheden Dumbphone en ceremoni, hvor mobilerne blev forseglet i en konvolut. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Efterskolen igangsatte eksperimentet, fordi de oplever, at eleverne bruger lang tid på mobilen.

- Vi tror, at det med at være "onlife" i stedet for "online" gør meget ved fællesskabet på en efterskole, sagde forstanderen i september til TV SYD.

Ifølge Nikolaj Primdal trak de første elever sig fra projektet efter blot halvanden time, fordi tanken, om at mobilen ikke lå på værelset, var uudholdelig.

Kilde: Kulturministeriets rapport 'Internetbrug og sociale medier 2021'. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Elevinddragelse vigtig

For næste skridt i processen er nu at bruge erfaringerne til at lave konkrete retningslinjer for brugen af mobiler.

Så i denne uge afholder efterskolen en session, hvor eleverne skal sidde i grupper og komme med forslag til retningslinjer.

Hvis vi kan finde et fornuftigt fodfæste sammen, så er det det bedste

Nikolaj Primdal, forstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Det kan ændre deres dagligdag med mobilen. For skal mobiler udelukkes helt? Skal efterskolen slet ikke blande sig i elevernes mobilbrug? Eller noget derimellem?

De skal elever og lærere nu finde ud af i fællesskab, så alle kan være i det.

Det er vigtigt for Nikolaj Primdal, at det både bliver let for eleverne at overholde og let for lærerne at føre kontrol med.

- Hver gang vi laver en regel, skal vi også ud og være politifolk, og det vil vi helst undgå. Så hvis vi kan finde et fornuftigt fodfæste sammen, så er det det bedste, siger han.

Da jeg havde min dumb phone, følte jeg, at jeg fik talt mere med folk

Julie Bilde, elev, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

En antik klaptelefon

To af de elever, der deltog, er Julie Bilde og Gustav Houmøller, som begge foretrækker Snapchat, TikTok og Instagram.

De fik begge en klaptelefon, og når man er født samme år, som den første iPhone kom på markedet, så er sådan én antik.

Julie og Gustav mere deres klaptelefoner. Foto: Alex Syrik, TV SYD

Men det fik ikke Julie Bilde til at bakke ud, og hun fuldførte de to uger uden mobil - også selvom hendes 165.000 følgere på TikTok måtte undvære hendes indhold.

- Man skal tænke lidt over, hvor meget man bruger sin telefon. Da jeg havde min dumb phone, følte jeg, at jeg fik talt mere med folk, siger Julie Bilde.

Mandag afholdt efterskolen sammen med virksomheden Dumbphone en ceremoni, hvor mobilerne blev forseglet i en konvolut. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Unge bruger ifølge tal fra 2021 i gennemsnit mobilen fem timer om dagen.  

Den kan Gustav Houmøller godt slå. Sommetider bruger han sin smartphone op til syv timer om dagen ifølge statistikken på mobilen.

Han droppede eksperimentet efter fire dage - blandt andet fordi hans venner også gjorde det.

Alligevel mener han, at han fik noget ud af det.

- Det viser, at man er lidt afhængig af mobilen nogle gange, og man måske skal lære at lægge den fra sig og snakke med folkene omkring sig, siger han.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Virkelige fællesskaber

Når efterskolen har sat gang i eksperimentet, er det fordi, de oplever, at eleverne til tider er mere "online" end "onlife", som Nikolaj Primdal siger.

Og forstanderen vil gerne have, at de bliver bedre til at opbygge fællesskaber i det virkelige liv på efterskolen i stedet for at skjule sig bag deres mobiler.

De fleste elever siger, at de talte mere sammen under eksperimentet

Nikolaj Primdal, forstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Han oplever også, at der tit er skærmlys fra værelserne, når lærerne går rundt og tjekker, om eleverne sover. Smartphones giver beviseligt dårligere søvn.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Dé ting bidrog eksperimentet netop til at gøre eleverne bevidste om.

- De fleste elever siger, at de talte mere sammen under eksperimentet. Og det er interessant at have det med i den debat om, hvad mobiler gør ved fællesskabet. Og så sagde de, at de havde lidt lettere ved at falde i søvn, siger forstanderen.

Kunne I forestille jer at tage en pause fra sociale medier og jeres smartphone igen?

- Det tror jeg ikke, jeg ville kunne. Jeg tror, jeg har det bedst med den, siger Gustav Houmøller.

- Det tror jeg heller ikke. Jeg tror, jeg har det fint med min smartphone, siger Julie Bilde.

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Venstre afviser ikke samarbejde trods budgetkup

Jakob Ville, gruppeformand for Venstre Kolding. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Jakob Ville (V) holder trods dagens budget forlig uden Det Konservative Folkeparti døren åben for et VK-samarbejde efter næste års kommunalvalg.

Det er ikke mange timer siden, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre kunne løfte sløret for et budgetforlig udenom borgmesteren, Knud Erik Langhoff og resten af Det konservative folkeparti.

Faktisk er det så kort tid siden, at vi endnu ikke kender indholdet af aftalen.

Alligevel kommer gruppeformand fra Venstre, Jakob Ville, med en håndsrækning til Det Konservative Folkeparti.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg, siger Jakob Ville.

Men derfor vil han ikke bare stå og se på, mens han venter på næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, uddyber Jakob Ville.

Ikke tid til skattelettelser

For selvom muligheden for en aftale med Det konservative folkeparti ikke er blevet afsøgt, er det ikke uden grund, at Venstre er gået uden om dem på trods af et ønske om et forestående samarbejde.

- Vi mener ikke, at det er det rigtige tidspunkt til skattelettelser, som er det borgmesteren har lagt op til, han vil. Man kan ikke lave besparelser og så dele penge ud lige bagefter. Det er jeg modstander af, fortæller Jakob Ville.

Det er ikke kun Venstre, der nævner ønsket om skattelettelser, som det springende punkt for det manglende samarbejde med Det Konservative Folkeparti. Samme begrundelse kommer Birgitte Munk Grunnet, gruppeformand for Socialdemokratiet også med.

- Vi har været lidt langt fra hinanden, her i de indledende snakke. Borgmesteren ville gerne have fjernet dækningsafgiften, det mener jeg ikke er det rigtige tidspunkt for, siger Birgitte Munk Grunnet.

Netop dækningsafgiften nævnes også af en anden part i den firekløver, der stod bag den konservative borgmester, nemlig SF's gruppeformand, Iben Lehmann Rasmussen.

- Det har været et springende punkt for borgmesteren, at vi kunne sænke dækningsafgiften, som jo reelt er en skattelettelse. Det har vi ikke kunne bakke op om, da en vigtig del af konstitueringsaftalen var, at vi skulle holde skatter og afgifter i ro, siger Iben Lehmann Rasmussen.

Borgmester Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at stille op til interview her til aften.

Hvad er dækningsafgiften

Dækningsafgiften er en kommunal ejendomsskat, som pålægges erhvervsejendomme. Det kan være butikker, kontorer, værksteder og lignende. Dækningsafgiften har til formål at være et bidrag til at dække de udgifter, som ejendommen påfører kommunen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com