Energiø besluttet: Pris 210 mia. kroner

Ny kunstig ø skal producere strøm til tre millioner husstande i Danmark. Esbjerg Havn kan blive vigtigt knudepunkt, og her glæder man sig over beslutningen.

En kunstig ø 80 kilometer ude i Nordsøen bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Pris: 210 milliarder kroner. Det svarer til op imod fem Storebæltsbroer eller fire Femernbælt-forbindelser.

Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om at etablere en ny energiø i Nordsøen. Dermed er øen nu et stort skridt nærmere. Hidtil har man brugt et par år på undersøgelser - og politiske forhandlinger.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Den faglige organisation FH's afdeling i Sydvestjylland indbyder til møde om energiøen på mandag.
Den faglige organisation FH's afdeling i Sydvestjylland indbyder til møde om energiøen på mandag.

Hurra på kajkanten i Esbjerg

Det vækker stor glæde på Esbjerg Havn. 

- Vi er enormt glade for meldingen. Nu bliver energiøen bygget, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen til TV SYD.  

Det hidtidige årstal 2030 for færdiggørelsen af energiøen er dog allerede nu, inden starten, udsat til 2033. 

Vil drive øens havn 

Esbjerg Havn kan få stor gavn af en energiø. For eksempel vil man gerne stå for etableringen og driften af havnen på energiøen. 

- Vi har trods alt 151 års erfaring med at drive en havn, siger Dennis Jul Pedersen. 

Han peger også på, at Esbjerg havn vil være et naturligt knudepunkt for transport af de mange havvindmøller, der skal etableres i Nordsøen. Havnedirektøren har dog også planer om, at man på havnen kan bygge vindmøller.   

Sådan kan den kunstige ø komme til at se ud. I år 2033.
Sådan kan den kunstige ø komme til at se ud. I år 2033.

Esbjerg ligger godt 

- Med energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm cementerer vi Danmarks position som verdensledende inden for havvind. Det vil skabe yderligere job i Esbjerg. Dels er vores beliggenhed ideel, men vi har også en top moderne infrastruktur omkring Esbjerg Havn, og mange driftige virksomheder er i fuld gang med omstillingen, siger medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Anders Kronborg (S).

Energiøen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindmølleparker. Den bliver klassificeret som "kritisk infrastruktur". Det betyder, at staten vil eje aktiemajoriteten. 

Minister: Øen er et fyrtårn 

Den præcise udformning af øen er endnu ikke fastlagt. Men den forventes i første omgang at få en størrelse, der svarer til 18 fodboldbaner. Med den størrelse vil øen have kapacitet til at dække tre millioner husstandes strømforbrug.

På sigt skal kapaciteten kunne udvides fra tre til ti gigawatt, hvilket er nok til at forsyne ti millioner husstande med strøm. Når øen udvides, vil den "som minimum" blive på et areal svarende til 64 fodboldbaner, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Syv gange så meget 

Ud over øen i Nordsøen er det også besluttet at opføre en energi-ø på to gigawatt i Østersøen. Her vil Bornholm fungere som selve energiøen med havvindmølleparker tilkoblet.

Når energiøerne er fuldt udbygget, vil der være installeret syv gange så meget havvindkapacitet som i dag.

De konkrete rammer om ejerskabet skal nu fastlægges, så udbudsprocessen kan igangsættes og øerne realiseres hurtigst muligt.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.