Femte gang var lykkens gang for Esbjerg

Så lykkedes det endelig for Esbjerg Energy at vinde i ishockeyligaen. Gentofte blev sendt hjem med et 5-2 nederlag. Sønderjyske tabte igen. Denne gang i Odense.

Det har været en sæsonstart langt under det forventede, men i femte forsøg fik Esbjerg Energy sin første sejr på hjemmebanen i Esbjerg.

Gentofte kæmpede ellers bravt det meste af kampen, men efter en god 2. periode sikrede Esbjerg Energy sig det forspring, der holdt kampen ud.

Kampen i tal

Esbjerg Energy – Gentofte  5-2 (1-1), (3-1), (1-0)

Knap så godt gik det for Sønderjyske, der ikke fik point med hjem fra udekampen mod Odense Bulldogs. I en målfattig kamp vandt hjemmeholdet med 2-0. Sønderjyske startede ellers kampen bedst, men det blev Odense, der fik det første mål, og det udnyttede de til at få overtaget i resten af kampen.

Kampen i tal

Odense Bulldogs – Sønderjyske 2-0 (1-0), (1-0), (0-0)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.