Oversigt

Landsretten holder fast: Conway afvist på ny

Landsretten skulle mandag tage stilling til den amerikanske Esbjerg fB-investor, Paul Conways, kæremål.

Og det blev en amerikansk lussing på ny.

Det skriver JydskeVestkysten.

Tilbage i februar fik Paul Conway medhold i landsretten omkring afgørelsen i skifteretten den 23. februar. Derfor skulle sagen gå om, men det kæremål, som blev indgivet efter det efterfølgende møde i skifteretten den 8. april, er nu afvist.

Til JydskeVestkysten fortæller formanden for den lokale styregruppe, Henry Heiberg, at afgørelsen gav de bedste forudsætninger for det nye arbejde.

- Fredag var en god dag for EfB, og det var mandag så også. Det her giver noget ro på bagsmækken, og den nye bestyrelse, der har startet sit arbejde i dag, kunne ikke få en bedre start.

Fredag fik den lokale styregruppes rekonstruktionsplan omkring Esbjerg fB medhold i retten. Det kan du blive klogere på her: