Med et kamera i hånden stillede han skarpt på sit livs største brist

Lars Roed begyndte at fotografere Vadehavet, da han blev syg med stress. Foto: Lars Roed
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gennem linsen på sit kamera opdagede Lars Roed noget, der fik ham til at opsige sit arbejde i it-branchen efter 25 år.

På køreturen til arbejde følte Lars Roed, at blodet pludselig forsvandt fra hans hoved.

Han følte sig svimmel og blev opmærksom på, hvor hårdt hans hjerte hamrede i brystkassen.

Da han slukkede bilens motor foran sin arbejdsplads, begyndte han at græde.

Jeg lå nærmest i fosterstilling i mudderet og følte mig lammet af stress

Lars Roed, fotograf

I tyve minutter sad han sådan med tårerne strømmende ned ad kinderne og følte sig ude af stand til at gøre andet.

- Det kom som en forhammer, og det kom hårdt, fortæller Lars Roed og beskriver, hvordan hans krop lukkede ned, mens han sad på parkeringspladsen.

Fast besluttet på at begynde arbejdsdagen, tørrede han øjnene og gik ind på kontoret, som om intet var hændt.

Følelsen i kroppen lod sig dog ikke afværge, og da Lars Roed kørte hjem få timer senere, var det med en sygemelding.

- Jeg havde knoklet døgnet rundt og ignoreret den daglige hjertebanken, de søvnløse nætter og mit dalende overskud i lang tid, fortæller han.

I de fire og en halv måned han var sygemeldt, følte han sig drænet for energi og ønskede kun at sove.

Lige indtil han en dag pakkede sit kamera og kørte ud til Vadehavet.

Timing er altafgørende, når Lars Roed tager til Vadehavet for at fotografere. Ligesom regn og blæst kan påvirke stemningen i et billede, er sol, måne og stjerners placering på himlen vigtige for udtrykket. Foto: Lars Roed

Sit livs vigtigste lektie

Køreturen fra Lars Roeds hjem nær Ribe og ud til Vadehavet tager fem minutter. En tur, som han i løbet af sin sygemelding, endte med at køre adskillige gange.

- Jeg lå nærmest i fosterstilling i mudderet og følte mig lammet af stress, fortæller han om sine første ture.

Vadehavet er verdensarv

På sit 38. møde i Doha, Qatar, i juni 2014 besluttede UNESCO's verdensarv komité at udpege den danske del af Vadehavet som verdensarv.

Med udpegningen har hele det 500 km lange tidevandsområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i Danmark gennem Tyskland til Den Helder i Holland, status som verdensarv.

Derved er hele Vadehavet kommet i samme liga som blandt andet Great Barrier Reef og Grand Canyon.

Kilde: Nationalparkvadehavet.dk

Som årstiderne skiftede, ændrede det flade landskab sig, og det samme gjorde Lars Roed.

Fire og en halv måned senere havde han lært sit livs vigtigste lektie.

- Før levede jeg mit liv i en kalender og troede, at mit arbejde var hele mit liv. Jeg glemte at mærke efter og blev bare ved med at fylde på. Det var sådan, jeg blev stresset, siger han og uddyber:

- Mens jeg sad ved Vadehavet med kameraet og fokuserede på øjeblikket, oplevede jeg roen ved at være til stede i nuet. Det gjorde forskellen for mig.

En påmindelse fra naturen

Efter sin sygemelding vendte Lars Roed tilbage til et job i it-branchen, men i dag lever udelukkende af at fotografere, holde kurser og undervise i fotografi.

Lars Roed udstiller sine fotografier i Galleri Vadehavet i Ribe. Han håber, at han med sine fotografier kan give den ro, som han oplever i naturen, videre til andre. Foto: Lars Roed

På samme måde som han er opmærksom på naturen og indfanger de mindste skift, er han blevet opmærksom i sin dagligdag.

- Ligesom et billede kan ændre sig, når du flytter kameraet til frøperspektiv, så kan dit liv også ændre sig, når du vælger at se det fra et andet perspektiv, siger han.

Nedenfor har Lars Roed udvalgt et af sine billeder fra hver af årets 12 måneder. Foruden at forevige naturens gang, minder billederne ham om at være opmærksom på og værdsætte nuet - og at et skift i fokus kan få verden til at se helt anderledes ud. 

Et år i billeder

Januar

Januar

Solnedgangen i Nationalpark Vadehavet er malerisk smuk, og om vinteren er lyset helt specielt. De bløde toner ses på siden af faskinerne samt i det visne marehalm og græs, hvilket giver en helt særlig stemning i billedet, fortæller Lars Roed.

Februar

Februar

Lars Roed havde en unik oplevelse ved Mandø Ebbevej i Nationalpark Vadehavet den 27 februar 2023, hvor han fik nordlyset at se. At se nordlyset på disse kanter og med den kraft, der blev fremvist denne aften, er enestående, fortæller han.

Marts

Marts

Solen titter frem bag faskinerne. Lars Roed har flyttet kameraet helt ned til havbunden og prøver at finde det lille landskab i det store landskab. Han ynder at tage mange af sine billeder fra det perspektiv.

April

April

Månen står flot over Lakolk Strand på Rømø, og tonerne i billedet er med til at fremhæve stemningen, der var denne aften på stranden mellem sand og klitter, forklarer Lars Roed.

Maj

Maj

Majsolen står tæt ved horisontlinjen og er meget rød i sin farve. Billedet tog Lars Roed på en speciel aften, hvor solen lyste på en helt bestemt måde, fortæller han og forklarer, at solen her er meget tættere på, hvorved scenariet gengives, som vores hjerne oplever det ved havet.

Juni

Juni

Tætblomstrende hindebæger, som også kaldes Mandølyng. Lars Roed fortæller, at det nok er den plante, som de fleste kender fra Mandø. Den smukke lilla blomst giver farvespil i billedet og fungerer godt som modpol til den orange himmel.

Juli

Juli

Et vildt udsyn over stranden og klitterne ved Skallingen. Det er et specielt sted at besøge, siger Lars Roed og fortæller, at selv vejen der ud er en anderledes oplevelse, da den er utrolig smal, så både heste og køer kan opleves stående midt ude på vejen.

August

August

Billedet her har Lars Roed taget tæt ved Låningsvejen, der er den vej, som gør det muligt at køre over til Mandø i bil. Ved at placere kameraet tæt ved jorden, opdager han nye motiver og spændende vinkler.

September

September

Området ved Mandø Ebbevej er utrolig mørkt og giver gode muligheder for at tage billeder af nattehimlen med alle dens stjerner. Her har Lars Roed fanget mælkevejen sammen med en af de berømte koste, som findes i området. Billedet er taget under en af Lars Roeds guidede ture til Vadehavet, hvor han underviser i tips og tricks til fotografering. Blandt andet er lang lukketid nødvendigt for at kunne tage billeder af nattehimlen, siger han.

Oktober

Oktober

Mandø Ebbevej er kendt for sine koste, som viser vejen over til den lille ø Mandø. Disse koste ses i horisonten, og stenene viser vejene.

November

November

Det sidste lys slipper himlen ved Mandø Ebbevej og spejler sig i det vand, der blev efterladt, da vandet trak sig tilbage.

December

December

Vintersolen står lavt over Vadehavet tæt ved Mandø Ebbevej. Sneen ligger som en dyne over landskabet, og ud af sneen stikker faskinerne op og skaber en ramme til solen. Lars Roed har taget billedet med et zoomobjektiv, hvilket gør, at landskabet trækker sig mere sammen.

Kirken har en magt, de færreste kender til

Højen Kirke er ikke blot en kirke og en kirkegård. Kirken ejer også en stor del af lokalområdets jord, der blandt andet bruges til konventionelt landbrug. Foto: Knud Erik Christensen
Udgivet

Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.

Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der stor chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd

Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com