TV der bevæger dig

Vindmøller rulles om bord på nyt designerskib

Siemens præsenterer i dag et nyt system, når der skal vindmøller om bord på skibe. På et specialdesignet skib skal mølletårnene rulles om bord.

00:39

Her triller det over 400 ton tunge vindmøllehus ombord på det nye designerskib. Video: Stefan Jørgensen, TV SYD

Her bliver et møllehoved transporteret om bord. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

1 af 2

De kæmpe mølletårn skal fremover ikke løftes ombord på skibene med en kran. I stedet skal tårnene rulles ombord på nye, specialdesignede skibe. De første tårne blev rullet ombord på skibene i Esbjerg Havn i dag.

- Det er nogle helt specialdesignede skibe, som kan flytte vores vindmøller, og det kan vi gøre på en måde, hvor vi ikke skal løfte. Det betyder, vi ikke skal bruge kraner, der dels koster penge og dels tilfører elementer, der kan være farlige. En sikker og billigere måde, der gør, vi kan bringe omkostningerne for havvind ned, siger Michael Hannibal, havmølledirektør, Siemens.

Det sætter en helt ny standard for transport af havvind.

Michael Hannibal, havmølledirektør, Siemens.

Den nye metode er kommet til, fordi det er billigere end at løfte møllerne over med en kran. Og det er et vigtigt element, når man gerne vil være førende inden for havvindmøller.

Læs også Milliardordre til Siemens vil skabe job i Vejle og Esbjerg

- Det er voldsomt smart på grund af to ting: Sikkerhed, vi skal ikke bruge løft og den anden del er selve kostsiden, hvor vi kan få omkostninger ned, siger Michael Hannibal.

- Hvis vi kigger på transportomkostningen ved at lave havvindmølleparker, så kan vi spare 20 procent på de samlede transportomkostninger, siger Michael Hannibal.

Når man ruller mølletårnene ud på skibet, kan skibet efterfølgende sejle ud og sætte møllen op.

Her bliver et møllehoved transporteret om bord. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD