Oversigt

Danskejet tankskib er blevet angrebet - 16 besætningsmedlemmer gemmer sig ombord

Skibet, hvis ejere holder til i Fredericia, blev angrebet 25. marts, men kommunikation med skibet er nede.

Det er fem bevæbnede pirater, der har angrebet tankskibet Monjasa Reformer, som tilhører det danske oliehandelsselskab Monjasa, i Guineabugten.

Det skriver Monjasa i en pressemeddelelse.

Besætningen befinder sig i et sikkerhedsrum ombord, men kommunikationsdirektør Thorstein Andreasen siger til TV 2, at der ikke er danske søfolk iblandt.

- Hvorvidt skibet er kapret, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Vi ved, at det blev angrebet natten til søndag, oplyser han.