Jordskred ved vil forstyrre togtrafikken frem til fredag morgen

BaneDanmark oplyser torsdag formiddag til DSB, at togdriften tidligst vil blive genoptaget igen fredag morgen klokken 06.

Artiklen er opdateret med information fra Banedanmark.

Obs.: Pressevagten hos DSB fortæller torsdag formiddag til TV2 ØSTJYLLAND, at Banedanmark har oplyst dem, at togdriften tidligst vil blive genoptaget fredag morgen klokken 06. 

Natten til torsdag er der sket et jordskred mellem Aarhus H og Skanderborg, og derfor kører der torsdag morgen og formiddag frem til klokken 12.00 færre tog på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia.

Det skyldes, at det på grund af jordskredet kun er muligt at holde det ene spor på strækningen åbent.

Det oplyser DSB torsdag morgen.

- Vi har derfor kun et enkelt spor at køre i på strækningen. Så der kører ingen regionaltog mellem de to stationer, skriver de på deres hjemmeside. 

Ifølge DSB's pressevagt er jordskredet sket ved Hørning, og det går både ud over Arrivas og DSB's regionaltog på strækningen.

Grunden til at man har lavet denne prioritering, skyldes ifølge pressevagten, at der er flere passagerer i InterCity-togene og InterCityLyn-togene, og derfor har man prioriteret at lade dem køre i det ene spor, som er åbent frem for regionaltogene.

DSB kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i forhold til, hvad jordskredet skyldes. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.