Presset Lillebælt får beskyttelse med ny aftale. Fiskere er imod
Dele af Lillebælt bliver nu marin naturnationalpark. Det er første gang, der oprettes den type naturbeskyttelse i Danmark. Fiskerne er rystede over forbud.
Det bliver sværere for nogle at være erhvervsfisker i Lillebælt, men for naturen under overfladen skulle der gerne komme bedre forhold.
På finansloven 2022 og de følgende tre år bliver der hvert år afsat 10 millioner kroner til marine naturnationalparker. Det er første gang, der oprettes den type naturbeskyttelse i Danmark.
Der kommer begrænsninger for bundtrawl i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet.
Den trawlfrie zone skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø bl.a. ved at fremme skånsomme fiskerier, forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i områder, hvor torsken vender tilbage.
Betingelserne, for hvor der må fiskes med bundtrawl, skal aftales næste år.
Både ved Lillebælt og ved Øresund skal der oprettes sekretariater og andre naturfremmende indsatser.
Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen har været en del af forhandlingerne.
- Livet i Lillebælt er desværre under pres. Med den nye maritime naturnationalpark tager vi et nyt initiativ for et Lillebælt i bedre balance. Det er godt nyt for de skånsomme fiskere, sportsfiskerne og turismen, skriver Christian Rabjerg Madsen til TV SYD.
Fiskerne er rystede
Allan Buch fra Middelfart, formand for Bælternes Fiskeriforening, siger til Ritzau, at dansk fiskeri først er ved at komme sig over lukningen af torskefiskeri i Østersøen.
- Jeg er rystet over det her. Jeg troede, regeringen havde brændt fingrene rigeligt på at lukke arbejdspladser i selvstændige private erhverv uden at inddrage dem. Men det er åbenbart ikke slut endnu.
- Det her er et nyt lavpunkt. Hvis politikerne igen og igen bare laver aftaler uden at have os med på råd, så er det svært for mine medlemmer at tro på, at der er en reel vilje på Christiansborg til at bevare dansk fiskeri, siger Allan Buch.
Han mener, at lukningen af bælterne vil få alvorlige konsekvenser for lokalområderne. Fiskerihavne vil ifølge ham lukke og aktiviteten på land vil falde voldsomt. 90 procent af økonomien i dansk fiskeri kommer fra trawlfiskeriet, siger han til Ritzau.
Større ambitioner
Folketingsmedlem Karina Lorentzen fra SF er glad for, at der nu kommer naturnationalparker under vandet, men ville gerne have en mere ambitiøs aftale, hvor der også blev forbud mod klapning. Klapning er, når der bliver dumpet opgravet materiale fra havne og sejlrender.
- Det må vi tage med i de kommende forhandlinger, siger Karina Lorentzen fra Kolding.
Lille del af grøn pakke
Aftalen om Lillebælt er en del af en større grøn pakke, som regeringen har indgået med SF, Enhedslisten og De Radikale.
- Det er livsvigtigt for Lillebælt, at vi nu bliver marin nationalpark og der kommer forbud mod bundtravl. Dét har vi kæmpet for på tværs af Lillebælt-kommunerne, siger Merete Due Paarup, byrådsmedlem for de radikale i Kolding.
Aftaleparterne er desuden enige om at etablere flere stenrev og en ophugningsordning, hvor fiskere i Østersøen kan få støtte til at få deres fartøjer ophugget og taget ud af fiskeriet.
