Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag aften eftersøgt 42-årige Sebastian Nielsen, der har forladt sin bopæl i Sommersted nær Vojens. Han er sidst set omkring klokken 19. Politiet mener, manden er til fods, og de tror derfor stadig, han er i området. De undersøger nu området med hundepatruljer, og der er desuden en helikopter på vej.
- Vi vil rigtig gerne finde ham hurtigt. Vi frygter og har grund til at tro, at han vil gøre sig selv ondt, siger vagtchef Anders Hansen.
Den 42-årige forlod sin bopæl iført kampuniform og burde derfor være til at kende. Politiet kan kontaktes på 114.
- Vi vil rigtig gerne høre fra folk, hvis de ser en mand i uniform i området omkring Sommersted og Vojens, siger Anders Hansen.
Livslinien
Se mere på www.livslinien.dk