?En udstilling af DØDEN? er en forestilling i ni tableauer fordelt over mere end 10.000 år. Ni forskellige begravelsesscener fra forskellige perioder af forhistorisk og historisk tid står i centrum.
Gravskik og -form har, akkurat som moden, ændret sig gennem tiden. I den ældste stenalder var det på mode at blive brændt, i bronzealderen 7000 år senere blev man kistebegravet, i vikingetiden gjorde man begge dele, og i dag vælger mere end 70 % at blive brændt.
I udstillingen kan man bl.a. se Danmarks ældste grav, der er næsten 10.000 år gammel.
Man kan gå ind i en gravhøj fra bondestenalderen og stå lige ved siden af moderen, der i bronzealderen lægger sit døde spædbarn i graven i den mørkeste krog af sit hus.
Man kan opleve den fortættede stemningen i mosen tæt ved den døde, der endte sine dage i den fugtige tørv. Et andet sted kan man være med til en ligbrænding, man kan komme tæt på vore tipoldeforældres begravelsesskikke og endelig kan man forundres over en fremtidsbegravelse.
Mere liv til døden
Udstillingen er næsten blottet for tekster i den traditionelle form. Dem må man indhente ved hjælp af en lille håndholdt computer, en såkaldt PDA, som man får udleveret før besøget.
På PDA`en kan man dels hente de faktuelle arkæologiske og kulturhistoriske oplysninger, og dels få oplysninger om datidens tro og forestillingsverden.
Som noget nyt er der til hvert tableau også udarbejdet en fiktiv fortælling. Disse fortællinger er med til at give de bogstaveligt talt døde genstande liv, og få den besøgende til at undre sig, reflektere og røres over den død, vi så nødigt taler om, men som til alle tider har været og til evighed vil forblive et faktum.
Udstillingen er produceret af museets arkæologer og er støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje. Teksterne, både på dansk og tysk, er indtalt af skuespillere, bl.a. fra Teatret Møllen.
Udstillingens tableauer er alle på nær en enkelt eksempler på begravelser fra Nord- og Sydslesvig og mange af genstandene har aldrig været vist før.
