Vi har vurderet, om problemer med høje følelsesmæssige krav er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har forsøgt at forebygge problemerne. Der er tale om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, når arbejdet indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, fx borgere og kunder, og hvor kontakten stiller høje krav til:

• At sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd,

• At håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller

• At tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, som man arbejder med.

Vi vurderer, at arbejdet med borgere og pårørende på Odinsgård ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at problemer med høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende:

• Ansatte arbejder med borgere, der har fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med forskellige komplekse problemstillinger, behov og udfordringer. De ansatte skal i det daglige arbejde varetage opgaver, der blandt andet indebærer indgående relationsarbejde og personlig pleje. De ansatte skal også agere som omsorgspersoner for borgerne.

• Nogle af borgerne har en udadreagerende adfærd, og der forekommer fysisk og psykisk vold mod de ansatte i form af slag, skrig, krads, rive i hår og kast med genstande.

• Der opleves en øget utryghed hos borgerne, som i nogle tilfælde har ført til udadreagerende adfærd, selvskade, gråd og generel behov for større omsorg og opmærksomhed fra de ansatte.

• Samarbejdet med flere pårørende er særligt udfordrende. Der er pårørende, der overvåger personalet, stiller spørgsmål ved de ansattes kompetencer og måden, hvorpå de udfører opgaven, kritiserer og taler nedsættende til ansatte.

• Der er pårørende, som på daglig basis og flere gang dagligt retter henvendelser til eller klager over ansatte og ledelse pr. mail og via medier.

• Ledelse og ansatte oplyser, at de dagligt er belastet af de høje følelsesmæssige krav i arbejde, og at dette er intensiveret siden sommerferien.

Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke effektivt reducerer de høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Vi har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

• Det er ikke tydeligt, hvilket serviceniveau, der er, i forhold til borgerne og de pårørende.

• Der er ikke et opdateret overblik over struktur, metodebeskrivelse og handleplaner på alle borgerne i det nye system (Cura).

• Der er ikke nogen fælles tilgang og forståelse for løsningen af arbejdsopgaverne med borgerne og pårørende.

• Der er ikke mulighed for daglig kollegial og ledelsesmæssig støtte og sparring, idet Pausepli bliver nedprioriteret, og teammøder er reduceret til en gang i måneden, hvor alle ikke har mulighed for at deltage, og supervision bliver ikke længere afholdt.

Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke sikrer, at de ansatte forberedes effektivt på kontakten til borgerne og de pårørende. Vi har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

• Mangel på fast personale har betydet, at ansatte bliver oplært af vikarer, der ikke har den nødvendige viden til at oplære nye. Der foreligger ingen faste aftaler om, hvem der har ansvar for- og forestår oplæringen.

Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke sikrer, at de ansatte effektivt bearbejder kontakten til borgerne og de pårørende. Vi har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

• Det er op til den ansatte selv at søge bearbejdning af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet hos kolleger eller ledelse.

• Der er ikke en systematik for struktureret ventilering af arbejdet.

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet har fået arbejdsmæssige og personlige konsekvenser, herunder:

• Stort sygefravær og langtidssygemeldinger relateret til de høje følelsesmæssige krav.

• Flere blandt ledelse og ansatte har lidt af søvnproblemer og mavepine relateret til arbejdet. Nogen er nervøse og bange for ikke at slå til, bange for at have glemt noget og i alarmberedskab, fx når de tænder for tv og medier.

• Mistro i personalegruppen.

Vi vurderer derfor samlet, at arbejdet med borgere og pårørende på Odinsgård udsætter ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af problemer med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker forøger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme samt udbrændthed.

Kilde: Arbejdstilsynet