Jane tog i sommerhus på Hjarnø - hun har været fast indbygger lige siden

Foto: Emma Rixen Hedegaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De fleste småøer oplever en tilbagegang i nye beboere, men ikke Hjarnø. De mange lokale gør en ekstra indsats, og hos Jane Willumsgaard betyder det friskbrygget kaffe og linoleumstryk.

Kaffemaskinen brygger løs, og grafikpressen kører på fulde drøn, når Jane Willumsgaard åbner dørene til sit grafiske magasin.

- Jeg vil rigtig gerne være mere på øen selv og invitere folk over og opleve Hjarnø, fordi det har en særlig stemning, siger hun.

Hun er billedkunstlærer og har valgt at lave workshops, hvor hun inviterer turister ind i hendes hjem Det Grafiske Magasin på Hjarnø.

En ø i vækst

Selvom der overordnet set er sket en tilbagegang på de danske småøer, så har Hjarnø formået at holde befolkningstallet stabilt over de seneste ti år. Der har været en lille fremgang, og den store udvikling er sket hos børn under 15 år.

- Der sker en masse herovre, og folk vil gerne bo her, siger Jane Willumsgaard, der selv har føjet to børn til statistikken.

Småøernes udvikling

Sammenslutningen af Danske Småøer dækker over 27 øer fordelt over hele Danmark.

Størstedelen oplever en tilbagegang. Størst er den på Fur, hvor der de seneste ti år har været et fald på 94 indbyggere. Otte af øerne oplever en fremgang, og den største har de med 157 på Orø.

Gennemsnitligt går øerne tilbage med 27 indbyggere.

Hun endte selv på Hjarnø efter en sommerhustur med sin mand, der siden har slået sig ned og startet en familie.

- Vi boede her i en periode, og så kunne vi ikke komme herfra igen, fordi her er så dejligt, siger hun.

Nu har de åbnet deres værksted i forlængelse af huset, hvor Jane Willumsgaard gerne vil vise øens bedste sider frem.

- Jeg vil gerne invitere folk ind og være en del af processen, siger hun.

Derfor kan man komme på workshops i linoleumstryk eller en gåtur på øen, hvor naturen skal tegnes i små hæfter.

Småøernes kamp

Ifølge forsker i flytning og bosætning hos Aalborg Universitet, Helle Nørgaard, er der et blandet billede, når det kommer til tilflyttere og fraflyttere på øer og i landkommuner.

- Der er stadig minus på flyttekontoen, men der er en stigning i antallet, der flytter til land- og yderkommuner. Nogle øer har haft en så stor tilflytning, at de har manglet boliger, og hos andre sker der ikke så meget, siger hun.

Der er flere grunde til, at øerne bliver valgt til. For seniorer er der mulighed for at leve et frit liv uafhængigt af arbejdsmarkedet, og for børnefamilier kan der være et ønske om, at børnene skal vokse op i landlige omgivelser.

Ligesom Jane Willumsgaard blev forelsket i Hjarnø på en ferie, kan hendes nye initiativer være med til at få nye tilflyttere til øen.

- Det kan være det første skridt til, at man bliver tilflytter på en ø. Man får øje på nogle lokale, der laver noget spændende, og man får et billede af, hvad det er for et sted. Spændende initiativer kan trække nogle til i første omgang som besøgende, men så får man stedet mere ind under huden, hvis man ikke kender det i forvejen, siger Helle Nørgaard.

Hos Det Grafiske Magasin er det åbent værksted, som skal lokke turister til øen. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Alle er inviteret

Der er mange forskellige tilbud på Hjarnø, hvor de både udlejer golfvogne til udflugter, brygger øl og laver keramik.

Berit Schmidt Christensen inviterede sine medarbejdere fra Grenaa på en tur til Det Grafiske Magasin, hvor der stod kaffe og linoleumstryk på programmet.

- Der er stille og roligt, smadderhyggeligt og smukt. Der er en enkelthed over at være et sted, hvor der ikke er pulserende larm, så det er jo fantastisk at komme herover. Alle hilste på os på vejen, så man føler sig meget velkommen, siger hun.

De holder ofte personaleture, hvor de kan være sammen på en anden måde end til daglig. Men selvom de bor på fastlandet og tæt på mange tilbud, så er der noget særligt ved Hjarnø.

- Vi har nogle gange søgt på nogle små oplevelser sammen med vores personale, og det har været svært at finde. Så da det her dukkede op, var det bare lige i øjet, siger Berit Schmidt Christensen.

Besøgende kan både lære at tegne og lave linoleumstryk. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Hendes kollega Anne Stuhr Rank Jensen nyder også roen, og hun har fået inspiration til at komme igen.

- Jeg har ikke rigtig været på de danske øer endnu, men jeg kunne sagtens finde på at tage mine to drenge og min kæreste med på tur her i løbet af sommeren, siger hun.

Jane Willumsgaard drømmer også om flere gæster, så hun kan vise sin ø frem.

- Jeg syntes, jeg har fundet opskriften, så nu håber jeg bare, at folk vil komme og besøg mig, siger hun.

Alle hans konkurrenter er på alder med hans forældre

Foto: Privatfoto
Udgivet

I disse dage mødes 2.500 atleter for at kæmpe i DM-ugen i Herning. En af dem er en ung dreng fra Varde.

Hvordan ville du have det, hvis næsten alle dine konkurrenter var 30 år ældre end dig?

Det er helt normalt for 14-årige Thies Reinerink. Han skyder langbue og skal her i weekenden deltage i DM-ugen i Herning.

- Jeg er lidt spændt, lyder det fra den unge bueskytte fra Varde Bueskyttelaug.

Langbuen er, hvad man kan kalde for en klassisk buetype, men i dag har den fået en del konkurrence.

Moderne bueskydning er domineret af mere teknologiske og avancerede buetyper. Disse kaldes blandt andet for recurve- og compoundbuer. Derfor er der ikke mange bueskyttere på hans alder, der konkurrerer med den gamle træbue.

Så det i avisen

Det var tæt på en tilfældighed, at den unge dreng fra Varde faldt over den gamle sportsgren.

- Jeg så et billede i avisen, og så syntes jeg, at det så meget spændende ud, forklarer han.

- Jeg tænkte, at det kunne godt være sjovt at prøve.

Thies Reinerink har skudt med langbue i seks år. Foto: Privatfoto

Andre sportsgrene havde aldrig rigtig vækket hans interesse, så det her var nyt. Han havde før prøvet kræfter med fodbold, men det holdt dog kun i et par uger.

Så han tog til en prøvetræning i Varde Bueskyttelaug, og han har nærmest ikke sluppet buen siden.

- Og så blev det bare langsomt mere og mere, forklarer den unge langbueskytte.

Fakta om langbuen

Langbuen har en særlig plads i bueskydningens historie og kultur. Kendt for sin enkelhed og elegante linjer, repræsenterer langbuen en af de mest grundlæggende former for bue, som både nybegyndere og erfarne bueskytter værdsætter for dens autenticitet og udfordring.

Oprindelse og Historie

Langbuen har rødder, der strækker sig tilbage til forhistorisk tid, men den blev især berømt i middelalderens Europa. Engelske langbueskytter brugte den med stor effektivitet i militære konflikter, mest notabelt under Hundredårskrigen. Dens enkelhed og dødbringende effektivitet gjorde den til en afgørende faktor på de europæiske slagmarker.

Design og karakteristika

En typisk langbue er fremstillet af et enkelt stykke træ, ofte yew, elm eller ask, og dens længde kan variere, men overstiger ofte skyttens egen højde. Buerne er karakteriseret ved deres dybe D-formede tværsnit og manglen på markante recurve-endestykker. Dette simple design tillader en glat trækkurve, som mange bueskytter værdsætter.

Brug og teknik

Skydning med langbue kræver styrke, teknik og øvelse, da bue uden hjælpemidler som sigte eller stabilisatorer afhænger helt af skyttens evne til at bedømme afstand og vind. Langbueskydning praktiseres både som rekreativ aktivitet, i historisk reenactment og i konkurrenceform, hvor det at mestre denne antikke færdighed stadig holder stor appel.

Langbuen i moderne tid

Selvom moderne bueskydning ofte er domineret af mere teknologisk avancerede buetyper som recurve- og compoundbuer, opretholder langbuen sin plads som en elsket klassiker. Mange bueskydningsklubber og -foreninger tilbyder træning og arrangementer dedikeret til langbueskydning, hvilket understreger dens vedvarende popularitet og charme.

Kilde: Varde Bueskyttelaug

Karriere med fart på

Og mere og mere må man sige, at han har opnået. I de seks år han har været langbueskytte, har han vundet otte Danske Mesterskab guldmedaljer, tre i sølv og en enkelt i bronze. Han har også deltaget i NUM, Nordisk Ungdom Mesterskab, hvor han hev en 2. plads hjem i både hold og individuelt.

Nå ja, og så har han lige seks danske rekorder i sit navn.

- Jeg tog allerede til mit første stævne efter en måned. Det er vist ikke helt normalt, fortæller den beskedne mester.

Thies Reinerink har først tænkt sig at stoppe med at skyde med langbue, den dag han ikke synes, at det er sjovt længere. Foto: Privatfoto

Hans mor har også nydt at følge med i sin søns hurtige udvikling i sporten.

- Det er sjovt at se, hvor meget han rykker sig. Han har lige haft en periode, hvor han er vokset rigtig meget. Han voksede 30 centimeter på et år. Han kunne slet ikke styre sine kræfter, fortæller Pascalle Reinerink.

Det har han heldigvis fået styr på igen, og nu venter så DM-ugen i Herning, hvor han lørdag stiller op med sine to 43-årige trænere fra klubben i holddisciplinen.

Thies Reinerink har efterhånden deltaget i mange konkurrencer. Han håber at kunne deltage i nogle større nogle i fremtiden. Foto: Privatfoto

Meget mere end bare en bue

I sine år som langbueskytte har Thies dog lært meget andet end at ramme plet. Både om andre og om sig selv.

- Jeg har fået bedre indblik i, hvordan man socialiserer. Her møder jeg hele tiden nye folk, og jeg har fået mange venner, fortæller han.

Vidste du...

  • at når profferne skyder med sin bue, er pilen 3,5 meter oppe i luften inden den rammer skydeskiven? 

  • at du kan skyde en Robin Hood? Det sker ved, at du rammer en anden pil, som allerede sidder i skiven, lige bag i.

  • at de professionelle skyder pilen afsted med 200 km/t?

  • at det er meget forbudt at skyde i sandaler?

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

- Jeg har også lært, at jeg ikke altid har nok tålmodighed. Nogle gange gør jeg tingene lidt for hurtigt.

Og at skrue en smule ned for tempoet, er noget, han særligt bruger, når han står med buen i hånden.

- Jeg holder vejret, så jeg kan stå så stabilt som muligt. Hvis jeg tænker på noget, tænker jeg: Træk op, mærk efter, giv slip, forklarer han.

Få overblikket over slagterisagen

Udgivet

En 42-årig slagteriarbejder blev fredag varetægtsfængslet i fire uger frem til 19. juli. Han er sigtet for at have dræbt sin 35-årige kollega med ét snit i halsen på Danish Crowns kvægslagteri i Holsted. TV SYDs retsreporter Helle Eriksen giver dig overblikket i videoen herover.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildeltcookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com