Særlig vogn skal hjælpe folk med handicap

Emili Friis og Mona Rosengaard Lund har været med til at bygge den helt særlige sansevogn. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

På det beskyttede værksted på Kildebjerget i Stouby har de haft en helt særlig opgave. De har lavet en sansevogn, der skal hjælpe borgere med handicaps.

Den kan hurtigt tage dig med i skoven eller en tur på stranden, uden at du behøver at flytte dig en meter.

En helt ny sansevogn er kommet til verden på det beskyttede værksted Kildebjerget i Stouby i Hedensted kommune.

- Det har været sjovt at prøve noget nyt og også virkelig spændende, siger 25-årige Mona Rosengaard Lund, der har været med til at bygge den.

Sansevognen kan vise forskellige farver og spille musik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun har arbejdet på værkstedet i fem år, men aldrig bygget noget som sansevognen før.

Et arbejde for andre

Mona Rosengaard Lund og Emili Friis mangler kun at slibe de sidste detaljer, inden vognen skal sendes videre til dagtilbuddet Fønix.

Her skal den bruges til blandt andet at give en ro til borgerne, som har et psykisk, fysisk eller socialt handicap.

- Vi har lavet den, fordi en vogn som denne her kan bruges til at hjælpe mennesker med at regulere deres energier, hvis det er noget, man har svært ved selv. Det giver en rigtig god effekt for dem i løbet af dagen efterfølgende, siger Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologisk konsulent i Hedensted kommune.

Vognen skal flyttes fra Kildebjerget til Fønix i næste uge, hvor den er klar til at blive taget i brug.

- Det kan godt være en stressende tur at komme med handicapbussen fra bostedet til daghjemmet, så vi kan hjælpe dem med at få styr på energien ved at sørge for, at der ikke opstår udadreagerende situationer, siger han.

Den kan også anvendes til at lave fest som et mobilt diskotek, hvis nogle borgere har behov for at få brugt deres energi.

Sansevognen kan vise forskellige farver og spille musik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Per Sundall Pedersen er kommet med idéen og forskellige tegninger, men det er på værkstedet, de har måttet løse opgaven og de forskellige udfordringer, der opstår, for eksempel når man satser på at tape kan holde de sekskantede lamper.

Per Sundall Pedersen er kommet med idéen, som Kildebjerget har ført ud i livet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- De faldt alle sammen ned, så vi var nødt til at lave det om igen, siger 22-årige Emeli Friis, der giver arbejdet med sansevognen ti ud af ti.

De løste udfordringen med skruer, og i dag står vognen - næsten - klar til at blive givet videre.

- Jeg synes, det er megafedt, for derude hvor jeg bor, tror jeg, at vi er mange, der har brug for noget som sansevognen, siger Mona Rosengaard Lund.

Teknologi og træværk

De har fået hjælp fra Kildebjergets pedel Lars Vandel, der er vant til at arbejde i træ, men ikke med teknologi og sansevogne.

- Lige da jeg så den, tænkte jeg: 'Hvordan ordner vi lige det?'. Men det har vi løst, siger han.

Han får hjælp til sine opgaver som pedel, og når de er igennem dem, kan de gå i værkstedet og arbejde.

- Det er umiddelbart derfor, jeg møder om morgenen, det er det, der gør det spændende, at de får lov til at hjælpe mig og har interesse for det, siger Lars Vandel.

Det er første gang, Lars Vandel har bygget en sansevogn, men ikke sidste. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han får hjælp til den tekniske del af sansevognen, der kræver færdigheder med en iPad, højtaler og lamper.

- Jeg er ikke teknisk begavet på nogen måde, så der er borgerne langt over mig. Der hjælper de mig - rigtig meget endda, siger han.

Selvom Mona Rosengaard Lund har taget den tekniske opgave på sig, har hun også selv lært meget i arbejdet med træ og maling.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg kunne finde ud af det, men det er faktisk megasjovt. Så har jeg det dejligt indeni og er glad for at have gjort det, siger hun.

Sansevogn 2.0

Lige nu er de i gang med de sidste detaljer til årets julemarked fredag, hvor de sidste juletræer skal males, og insekthotellerne gøres klar.

Bagefter venter arbejdet med en ny udgave af sansevognen, som de selv kan beholde på Kildebjerget.

- Jeg tror, det bliver sjovt at lave en til, og så glæder jeg mig til at se, om det bliver et hit med sådan en sansevogn, siger Mona Rosengaard Lund.

Kirken har en magt, de færreste kender til

Højen Kirke er ikke blot en kirke og en kirkegård. Kirken ejer også en stor del af lokalområdets jord, der blandt andet bruges til konventionelt landbrug. Foto: Knud Erik Christensen
Udgivet

Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.

Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der stor chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd

Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com