Oversigt

Flere elever måtte til lægen med øjenproblemer og forbrændinger efter raveparty på gymnasie

En gymnasiefest med UV-kanoner, ser ud til at have givet mindst 30 unge problemer med at se og forbrændinger på huden.

Skaderne opstod under en gymnasiefest fredag aften på Horsens Gymnasium og HF. Festen var en såkaldt ravefest, hvori der indgik UV-lys.

Bagefter meldte en del  skolens elever om problemer med forbrændinger på hud og problemer med at se.

Lørdag har flere elever henvendt sig til rektor Flemming Steen Jensen med beretninger om stærke smerter i øjnene. 

TV 2 og TV2 Østjylland har været i kontakt med elever, der deltog i festen. Blandt andet en mandlig elev fra skolens tredje årgang.

Han fortæller, at der ikke var noget, der virkede forkert til festen. Men da han gik hjem sammen med sin kæreste kort efter midnat, begyndte hans øjne at gøre ondt.

Det firma, der stod for lysanlægget, er søndag gået i gang med at teste, om der kan have været noget galt med lysanlægget.

- Det er en forfærdelig situation. Jeg er lige så overrasket som alle andre, siger Firediskos ejer, Simon Ringholm til TV 2.