TV der bevæger dig

Død mand fundet i Kolding

Politiet venter på svar fra obduktionsrapporten for at af- eller bekræfte om det er den forsvundne 39-årige Jonas Elfar Birgisson, som en jæger fandt død på en mark ved Kolding.

Foto: ARKIV

Søndag formiddag blev politiet kaldt ud til en mark nær Plovfuren sydvest for Kolding. En jæger havde fundet en død mand.

- Obduktionen blev foretaget i går, så vi får besked i løbet af formiddagen om det eventuelt er Jonas Elfar Birgisson, siger politikommissær Poul Steffensen til TV SYD.

Politiet kunne ikke identificere offeret søndag.

Den 39-årige Jonas Elfar Birgisson forsvandt fra sit hjem på Stejlbjergvej i Kolding i februar. Ingen har set ham siden den 18. februar.

Mest sete på tvsyd.dk