Oversigt

Kommune sætter ikke rist i vandrør efter dødsfald på hund

En Old English bulldog på 1,5 år afgik ved døden, da den sad fast i et vandrør i Seest Mølleå tæt på Kolding.

Som konsekvens af hændelsen har chef for Anlæg og Drift i Kolding Kommune, Mads Astrup Sørensen, en opfordring til borgere i området.

- Det er en meget tragisk hændelse. Jeg vil gerne opfordre til, at man er påpasselig, når man bevæger sig langs med åerne i området, siger Mads Astrup Sørensen, chef for Anlæg og Drift i Kolding Kommune. 

Ifølge Mads Astrup Sørensen, som ikke vil gå ind i den konkrete sag, er det vanskeligt at opstille afspærringer langs åen, da det vil være for omfattende. Desuden ville en mulig rist for vandrøret stoppe til med grene.

Strømmen var så kraftig, at hunden, som vejede 30 kilo, blev suget ind i røret. Med på turen havde ejeren sin 3-årige datter på 15 kilo.