Oversigt

Særlig sport med hunden gav Bo Kollemorten mod på at løbe igen

Bo Kollemorten fik at vide, at han aldrig ville kunne gå uden hjælpemidler efter en trafikulykke i 2005. Efter en lang kamp genvandt han evnen til at gå, men løb var for stor en udfordring.

Lige indtil han opdagede canicross; en sport hvor man løber med en hund hægtet til sig. 

Han træner nu ofte sammen med sin hund Rocky og deltager i canicrossløb.

- Det har givet et helt andet samarbejde mellem min hund og mig, at vi er begyndt at løbe sammen. Og så giver det noget, at man kan gøre det med sin bedste ven, hunden, siger Bo Kollemorten.