Miljøstyrelsen har givet en ny miljøtilladelse til gasrørledningen, Baltic Pipe, efter den oprindelige tilladelse blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet sidste år i maj, skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at Energinet efter ni måneders ufrivillig pause fra arbejdet med at lægge de store gasrør i jorden på 40 af en 220 kilometer lang strækning fra Egtved vest for Kolding til Ålbo ved Lillebælt kan sættes i gang igen.
Arbejdet på strækningen startede i forsommeren sidste år, men blev stoppet, da Miljø-og Fødevareklagenævnet underkendte Miljøstyrelsens oprindelige tilladelse to år før.
Nævnet mente nemlig ikke, at projektet tog nok hensyn til særligt sårbare og truede dyr som hasselmus, spidsmus og flagermus og deres yngleområder - også kaldet bilag-IV arter, og som er omfattet af EU-habitatdirektiv på dele af strækningen.
Ekstra krav til anlægsarbejdet
Den nye miljøtilladelse stiller en række ekstra krav til anlægsarbejdet, så der tages ekstra hensyn til beskyttede dyrearter:
- Vi er selvfølgelig meget optagede af at tage hensyn til natur og dyreliv i forbindelse med, at vi bygger Baltic Pipe. Vi havde allerede lavet et meget grundigt forarbejde, og det er nu blevet ekstra uddybet. Jeg glad for, at vi har fået en miljøtilladelse, der grundigt beskriver de hensyn, vi kommer til at tage til blandt andet de beskyttede dyrearter i de områder, vi kommer igennem, siger Søren Juul Larsen.
Energinet skal indhente ni måneders tabt arbejde
Arbejdet på de 40 kilometer rørledningen omkring Kolding samt en 38 kilometer lang strækning på Vestfyn går i gang med det samme.
- Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig har en ny tilladelse, så vi kan gøre arbejdet færdigt. Vi har aftalt med vores entreprenører, at de sætter flere maskiner og folk af til opgaven, så vi kan sætte tempoet i vejret og blive færdige hurtigst muligt, siger Søren Juul Larsen, hovedprojektleder for Baltic Pipe i Energinet.
Energinet planlægger at sætte Baltic Pipe i drift med delvis kapacitet fra den 1. oktober 2022 ved at benytte dele af det eksisterende gasnet som midlertidig erstatning for de dele, der ikke vil være færdige på det tidspunkt.
Forsinkelsen koster Energinet omkring 600 millioner kroner, har forsyningsselskabet tidligere meddelt.
Den 1. januar 2023 forventes hele projektet i drift med fuld kapacitet på op til 10 mia. kubikmeter gas om året.
Tidslinje Baltic Pipe-projektet og de truede dyrearter:
Sagen handler om de såkaldte bilag IV-arter - sårbare og truede dyr, der er beskyttet af EU's habitatregler. Ifm. Baltic Pipe-projektet drejer det sig om hasselmus, birkemus, flagermus, sump vindelsnegl og skæv vindelsnegl.
12. juli 2019:
Miljøstyrelsen giver miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet på baggrund af en 520 sider lang miljøkonsekvensrapport, som bl.a. beskriver beskyttelse af bilag IV-arter. Tilladelse gives dels på beskrivelse af, hvordan Baltic Pipe-projektet vil beskytte bilag IV-arter, dels er det et vilkår, at Baltic Pipe efterfølgende skal lave yderligere undersøgelser og tiltag, som sikrer yngle- og rastepladser for de truede dyr. Den fremgangsmåde er gængs praksis ifm. miljøtilladelser.
August 2019:
Flere klager over miljøtilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter at tage fire sager op. Klagerne bliver ikke tillagt opsættende virkning.
September 2020:
Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) om beskyttelse af bilag IV-arter. Efterfølgende skærper klagenævnet praksis i forhold til beskyttelse af bilag IV-arter.
31. maj 2021:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse. Nævnet mener, at alle afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter skulle have været belyst, inden miljøtilladelsen blev udstedt. Klagenævnet har ikke taget stilling til, om nogle af de tiltag, Baltic Pipe-projektet som aftalt har lavet, efter miljøtilladelsen blev givet, sikrer yngle- og rastepladser for bilag IV-arterne.
1. marts 2022:
Miljøstyrelsen giver en ny miljøtilladelse til gasrørledningen Baltic Pipe Line.
